Hvid bønnehumus med brunet smør

Sådan gør du
- Kom bønner, hvidløg, citron og krydderier i en foodprocessor. Kør det hele til smuld, og tilsæt lidt af kogevandet, hvis massen virker for tør.
- Opvarm det brunede smør, og tilsæt salvie. Lad smørret bruse op, og tilsæt så til humussen i en tynd stråle, mens maskinen kører.
- Tilsæt mere kogevand til humussen for at få den ønskede konsistens.
- Smag til med salt og krydderier.
- Anret humussen på et fad eller i en skål. Dryp evt. med lidt mere smør, og pynt med salvieblade.
Passer til:
Det er en perfekt dip til de nye fine forårsgrøntsager, tilbehør til grøntretter eller bare som smørelse på godt brød.
OBS: Mads bruger ingridærter i stedet for hvide bønner, som der står i opskriften. Begge dele kan bruges.
Ingredienser
500 g tilberedte butterbeans
(gerne kogt med løgrester/lign.)
7 g hvidløg
40 g saltede citroner
- eller fermenterede citroner
5 g spidskommen
1 g chiliflager
2 g friskkværnet peber
5 g salt
100 ml kogevandet fra bønnerne
75 g af det brunede smør + bundfald
(eller rent bundfald frasigtet smør)
3 g salvieblade
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 705 kj | |
Protein | 5,2 g | 13 E% |
Kulhydrat | 11,17 g | 27 E% |
Fedt | 10,83 g | 57 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgrupper
Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.