Smag på maden i produktionen
Smag på maden i produktionen
Er der tid og mulighed for det i dit køkken, er det en god idé at samle en håndfuld medarbejdere hver dag og bruge 10 minutter på at smagsvurdere dagens måltidskomponenter. På den måde kan I kvalitetssikre og optimere madens smag, udseende, tekstur og så videre løbende.
Sådan kan den daglige smagsvurdering foregå:
1. Saml de medarbejdere, der skal smage og den mad, der skal smages på. Husk en masse skeer.
2. Smag på maden – en ret ad gangen.
3. Tag en runde og sæt ord på jeres oplevelse af den enkelte ret. Brug gerne ord fra skemaet nedenfor. Tal om:
- Udseende – farvesammensætning
- Smag – Mangler der måske en smagskomponent: salt, sødt, surt, bittert, umami?
- Lugt – passer lugten til forventningen?
- Mundfølelse – er teksturen fx sprød, knasende eller blød?
- Passer navnet til retten?
4. Hvilken samlet karakter giver I retten? 1, 2 eller 3?
- 1: God
- 2: Kan forbedres med små justeringer i opskrift/menu
- 3: Kræver udvikling af ny opskrift/menu – kan ikke bevares
5. Skriv bemærkninger fra smagningen samt karakter på den aktuelle opskrift.
6. Gentag punkt 2 – 5, indtil I har smagt på alle dagens retter.
Udseende | Smag | Lugt | Tekstur/mundfølelse |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Swipe for at se hele tabellen