Pita med linsefalafler

Sådan gør du
Dagen før
- Udblød de tørrede linser i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.
Falafelfars
- Tag 2,5 dl af de udblødte linser fra til senere.
- Hak persille og koriander groft.
- Hak løg og hvidløg groft.
- Hak chilien fint.
- Riv blomkålsstokken, eller hak den fint.
- Hæld vandet fra resten af de udblødte linser.
- Blend linser med hvidløg, persille, koriander og løg i en foodprocessor, til en grov masse. Spæd evt. til med lidt vand - det er en balancegang at lave fars – den må hverken være for tør eller for våd.
- Vend revet blomkål, de hele linser, som er taget fra, samt spidskommen, karry, chili, salt og peber sammen.
- Varm olie op i en stor gryde eller frituregryde.
- Form linsefarsen til små kugler på størrelse med golfbolde, og flad dem lidt ud med håndfladen, så de er tykkest på midten.
- Steg linsefalaflerne i den varme olie, til de er gyldne og sprøde, ca. 5 min.
- Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Tahindressing
- Rør tahin med citronsaft og presset hvidløg.
- Smag til med salt og peber, og fortynd eventuelt med lidt vand.
Fyld
- Skær blomkålen i mundrette buketter, vend dem med lidt olie og steg dem gyldenbrune i ovnen, ca. 20 min.
- Krydr med salt.
- Skær agurken i tern, snit romainesalaten groft og snit kålen fint.
- Anret grøntsagerne på et stort fad.
Serveringsforslag
Servér lune pitabrød med falafler, grøntsagsfyld og tahindressing. Servér gerne fermenteret salsa eller hvidløgsdip til pitabrødene.
Variation
Prøv også mukimamefalafler, flækærtefalafler, markærtefalafler eller en alternativ linsefalafelfars.
Falafler
1 kg tørrede røde linser
75 g frisk persille
75 g frisk koriander
500 g løg
30 g hvidløg
250 g blomkål (stokken)
13 g stødt spidskommen
11 g karry
25 g frisk rød chili
salt og peber
neutral olie til stegning
Tahindressing
375 ml tahin
125 ml citronsaft
5 g hvidløg
salt og peber
Fyld og tilbehør
800 g blomkål (blomsten)
olivenolie
625 g agurk
600 g ramoinesalat
1 kg hvidkål, rødkål eller spidskål
10 stk store pitabrød eller fladbrød/wraps
Målgruppe
Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.