Mukimamefalafler

Sådan gør du
Dagen før:
- Udblød linserne i rigeligt koldt vand i minimum 10 timer – gerne natten over, på køl.
På dagen:
- Hak citrongræsstænglerne fint.
- Hak koriander, hvidløg og chili groft.
- Riv skallen af den ene lime fint, og pres alle limefrugter.
- Blend udblødte kikærter med citrongræs, koriander, hvidløg, chili, mukimamebønner, limeskal – og saft, salt, stødt koriander, kokosmel og olivenolie til en grov fars.
- Justér evt. konsistensen med mel eller olie, så den er blød, men formbar.
- Form falafler af den blendede masse med to skeer, og steg dem gyldne og gennemstegte i varm olie.
Tip
Disse falafler er smukt grønne, og smagen er frisk med stærk asiatisk inspiration.
Dyp dem i tamari eller sød chilisauce, og nyd en frisk salat til med fx dampet broccoli, bønner, små tomater, spæde spirer og urter. De kan også bruges som lækkert fyld i en bahn mi-sandwich.
Ingredienser
375 g kikærter
2 stk stængler citrongræs
75 g frisk koriander
15 g hvidløg
25 g grøn chili - juster efter styrke
750 g mukimamebønner (bælgede edemamebønner)
5 stk lime
5 tsk salt
19 g stødt koriander
50 g kokosmel
125 ml olivenolie
evt. lidt hvedemel
neutral olie til stegning
Målgruppe
Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.