Rødbede tarte tatin
Sådan gør du
Tærtedej
Skær smørret i små tern, og smuldr det ud i melet.
Tilsæt 0,75-1 dl vand, til dejen samler sig.
Ælt dejen hurtigt sammen, klap den flad og læg den på køl ½-1 time.
Fyld
Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre i 20-60 minutter alt efter størrelsen.
Smut de kogte rødbeder, og skær dem i 0,5-1 cm tykke skiver.
Skær rødløget i tynde både.
Steg løgene i halvdelen af smørret i ca. 5 minutter.
Tilsæt rødvin, og lad den koge ind i rødløgene.
Krydr med peber og lidt salt.
Tag rødløgene fra panden.
Smelt resten af smørret og dryp det i en gastrobakke foret med bagepapir.
Fordel rødbedebådene pænt i bunden og fordel rødløgene ovenpå.
Rul tærtedejen ud på et stykke bagepapir i størrelse, som passer til en 1/2-gastrobakke eller store tærteforme.
Prik den udrullede dej med en gaffel.
Læg forsigtigt tærtedejen over rødbederne og rødløgene på panden og træk bagepapiret af.
Tryk dejen lidt ned i siderne rundt om fyldet.
Bag tærten i ovnen ved 200°C i 20-25 minutter, til dejlåget er sprødt og gyldent.
Tag den færdigbagte tærte ud af ovnen, og lad den stå i bradepanden i et par minutter.
Læg et stort fad, der passer i størrelsen, over tærten, og vend tærten forsigtigt om, så rødbeder og løg ligger øverst (pas på med evt. varm væde som kan dryppe fra tærten, når den vendes om).
Yoghurt med saltet citron
Hak de saltede citroner fint.
Rør det meste af citronerne i yoghurten, kom den i skåle og dryp resten af citronen ovenpå yoghurten i små dutter.
Dryp tærten med lidt citronsaft, og top med brøndkarse.
Skær tærten ud, og servér med en god skefuld yoghurt.
Tip: I stedet for gastrobakker kan opskriften deles og bages i 2 store tærtefade. Smør fadene med lidt smør eller olie, i stedet for at bruge bagepapir. Vend tærterne ud på store runde fade.
Ingredienser til10portionerpotionportioner:
- Tærtedej
- 310g
smør
- 500g
fuldkornsmel
Fyld - 1500g
rødbeder
- 250g
rødløg
- 75g
smør
- 250ml
rødvin
salt og peber
Yoghurt med saltede citroner- 500ml
græsk yoghurt
- 35ml
saltede citroner/fintrevet citronskal
- 15ml
citronsaft
- 125g
brøndkarse