Miljønærbøf

Miljønærbøf med kartoffelmos

Foto: Rishi / HappyLiving.dk

Sådan gør du

Grønsagsbase

Skær pastinak, selleri, løg, gulerødder og persillerod i stykker ca. 3 x 3 cm.

Hak hvidløg groft.

Lad alle grøntsagerne brune godt og grundigt i olie i en gryde, minimum 5 min.

Tilsæt vand og lad grøntsagerne koge møre under låg.

Blend grøntsager og kogevandet til en glat og ensartet puré.

Linsesauce

Udblød ærteprotein i afkølet bouillon i minimum 2 min.

Hak løg og champignon.

Sautér løg godt og grundigt i olie i 10-15 min., til de er gyldenbrune, klare, dufter og er lidt klistrede.

Brun champignoner godt og grundigt i olie i en gryde.

Hæld vandet fra ærteprotein, gem udblødningsvæsken og sautér ærteproteinet sammen med løgene i 2 min.

Bland champignon, løg og ærteprotein sammen med linser, fløde, eddike, laurbærblade og grønsagsbasen.

Kog det hele forsigtigt op under omrøring og lad saucen koge i 10 min. Brug udblødningsvæsken fra ærteproteinet, hvis saucen har brug for mere væde.

Smag grundigt til med godt med peber, salt og måske mere eddike. Justér farven med kulør, til den er mørkebrun.

Kartoffelmos

Kog eller damp kartoflerne som du plejer at gøre, når du laver kartoffelmos.

Varm evt. mælken.

Mos kartoflerne, evt. i rørekedelen. Rør smør i mosen og spæd til med mælk, til en god konsistens.

Smag mosen grundigt til med salt og peber.

Tip

Server miljønærbøf med kartoffelmos og syltede rødbeder. Servér evt. også dampede grønne bønner til, og måske et drys hakket persille.

Ingredienser til10portionerpotionportioner:

    Grøntsagsbase
  • 100g

    pastinak

  • 200g

    selleri

  • 150g

    løg

  • 100g

    persillerod

  • 150g

    gulerod

  • 4g

    hvidløg

  • 1000ml

    vand

  • raps- eller olivenolie

  • Linsesauce
  • 100g

    ærteprotein*

  • 400ml

    afkølet grøntsagsbouillon

  • 250g

    løg

  • 250g

    champignon

  • raps- eller olivenolie

  • 400g

    kogte linser, fx Anicia-

  • Beluga- eller Puylinser

  • 60ml

    piskefløde

  • 60ml

    lagereddike

  • 4stk

    laurbærblade

  • salt og sort peber

  • kulør

  • Kartoffelmos
  • 3000g

    store skrællede, melede kartofler

  • 400ml

    mælk

  • 100g

    smør

  • salt og peber

  • Tilbehør
  • syltede rødbeder

  • evt. grønne bønner

  • evt. persille

*Ærteproteinet sælges også som ’ærtekød’, ’ærtegranulat’ mm. Brug den mindste type, du kan finde, som går under navne som fx ’mini mince’, granulat, o lign. Kig fx efter opblødningstiden som kun er mellem 2-4 min. på de mindste typer.

I samme kategori