Drejebog

For at formidle jeres budskab så godt som muligt, er det en rigtig god idé, at I tager jer tid til at lave så detaljeret en drejebog/plan for optagelserne som muligt. Et godt redskab til dette er at printe og udfylde vores drejebogsskabelon.

Se eksempel på udfyldt drejebogsskabelon

Jo bedre I planlægger og er forberedt, inden I optager, jo lettere vil det blive at få de rigtige, brugbare optagelser og fotos ”i kassen” og ikke spilde tid på diskussioner og hovsa-løsninger undervejs. I minimerer også risikoen for til sidst i selve redigeringsfasen at opdage, at I mangler en optagelse eller et foto for at kunne fortælle historien.

Få de rigtige personer indraget

Husk at inddrage fagrelevante personer tidligt i planlægningsfasen. Så sikrer I, at indholdet er korrekt, at fokus holdes og at alle væsentlige trin er medtaget i jeres drejebog.