Indsæt tekst
I kan kun indsætte tekst, når I har oprettet et projekt og indsat fotos, videoer og lyd.
Der er mulighed for at indsætte tekst på de forskellige billeder/klip.
Vælg et billede/filmklip og tryk T nederst. Herefter skal I vælge teksttype. Den første, I kan vælge, adskiller sig fra de andre ved, at I kan vælge om teksten skal bruges i indledningen, i midten eller i afslutningen af filmen. Teksten står forskellige steder på skærmen alt efter, hvad I vælger.
De andre skrifttyper er større og agerer forskelligt på skærmen. Her kan I blot vælge, om teksten skal stå stort centreret som en titel, eller nederst på skærmen (sænk) som en information.
Når I har valgt en teksttype, dukker der en tekstboks op på jeres film, som I kan redigere.
I redigerer teksten ved at trykke på feltet, hvor der allerede er tekst, og så slette standardteksten og erstatte den med jeres egne ord.
OBS: Det er kun muligt at have én tekst på samme foto/video. Hvis I ønsker at skifte teksten undervejs i samme videoklip, skal I opdele klippet i flere bidder, og så kan I skrive forskellig tekst på de forskellige bidder.
Print vejledningen:
Download og print 2013-vejledningen med billeder i pdf-format:
Vejledning til at indsætte tekst i iMovie