Hvid pizza med forårsgrønt

Hvid pizza

Fotograf: Rishi – happyliving

Sådan gør du

Pizzadej

Opløs gæren i vandet, tilsæt olien, og rør resten af ingredienserne i lidt ad gangen til en samlet dej.

Ælt, til dejen er smidig.

Lad dejen hæve under et viskestykke i 1 time – eller i køleskabet natten over.

Pizza

Del pizzadejen i 4 dele, form dem til store kugler og lad dem hæve 2 timer på køkkenbordet under et klæde – så er de nemme at rulle ud.

Skær løgene i tynde både, steg dem i olivenolie til de er let karamelliserede.

Smag løgene til med havsalt, sort peber og æbleeddike.

Forvarm ovnen på 300 °C – eller så høj temperatur som muligt.

Rul dejen tyndt ud, og læg pizzaerne på bagepapir.

Smør creme fraiche på pizzabundene.

Fordel løgene ovenpå.

Bryd burrata i mindre stykker og fordel ovenpå, eller drys med gouda.

Krydr med havsalt og dryp med lidt olivenolie.

Bag pizzaerne i ca. 5-8 min. – eller til de er gyldne og sprøde.

Servering: Top de varme pizzaer med friske krydderurter og servér straks. Servér gerne en stor portion salat eller råkost til pizzaerne.

Tip: Top evt. pizzaerne med marinerede forårsgrøntsager: Skær grønne asparges, radiser eller forårsløg i tynde skiver og marinér dem med lidt citronsaft, olivenolie, salt og peber. Babyspinat eller snittet salat kan også marineres og bruges som topping.

Der bliver 4 pizzaer i gastrobakkestørrelse

Ingredienser til10portionerpotionportioner:

    Pizzadej
  • 40g

    gær

  • 800ml

    vand

  • 20g

    olie

  • 7g

    sukker

  • 800g

    Tipo 00-mel

  • 400g

    durummel

  • 1tsk

    salt

  • Pizza
  • 1250g

    store løg (gerne friske nye løg)

  • olivenolie til stegning

  • havsalt og sort peber

  • 1tsk

    æbleeddike

  • 500ml

    creme fraiche 38%

  • 500g

    burrata eller revet gouda

  • 75g

    brøndkarse, rucola, løvstikke,

  • basilikum, ramsløg eller andre friske krydderurter

Egnet til forår

FORÅR

I samme kategori