Hotdogs med plantepølser

Hotdogs med plantepølser

Fotograf: Chris Tonnesen

Sådan gør du

Plantepølser med kikærter

Dagen før:

Udblød kikærterne i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.

På dagen:

Kassér udblødningsvandet fra kikærterne.

Skær løg i grove stykker og hak persillen groft.

Blend de udblødte kikærter med persille, løg, hvidløg, krydderier, bagepulver og kikærtemel til en fin sammenhængende dej. Justér evt. konsistensen med mere kikærtemel.

Lad gerne farsen hvile ca. 30 minutter, inden den formes til plantepølser.

Form farsen til plantepølser – og steg dem gyldne på en pande i varm olie. Eller form dem til pølser direkte på bageplader med bagepapir, pensl dem med olie og bag dem i ovnen ved 200° C, ca. 15 min. eller til de er gyldenbrune, sprøde og gennembagte.

Topping og tilbehør

Skær løgene i tynde skiver, og vend dem sammen med citronsaft og sumakpulver.

Skær syltede agurker i skiver.

Pluk bladene af mælkebøtteblomsterne.

Varm hotdogbrødene i ovnen.

Servering: Servér hotdoggene med plantepølser, grov sennep, ketchup, rødløg og agurker. Pynt med mælkebøtteblade på toppen.

Alternativ: I stedet for kikærtefars, kan man lave pølser af Edamammefalafelfars, Linsefalafelfars, Markærtefalafelfars eller Flækærtefalafelfars.

Ingredienser til10portionerpotionportioner:

    Plantepølser med kikærter
  • 500g

    kikærter, tørrede

  • 75g

    persille

  • 250g

    løg

  • 10g

    hvidløg

  • 5g

    korianderfrø

  • 1g

    chilipulver

  • 18g

    spidskommen

  • 13g

    salt

  • 10g

    bagepulver

  • 80g

    kikærtemel

  • neutral olie/olivenolie til stegning

  • Topping og tilbehør
  • 400g

    rødløg

  • 75ml

    citronsaft

  • 5g

    sumakpulver

  • 200g

    syltede agurker eller

  • fermenterede agurker*

  • 25g

    mælkebøtteblomster

  • 100ml

    grov sennep

  • 100ml

    ketchup

  • 10stk

    hotdogbrød*

Egnet til forår

FORÅR

Symbol for vegansk mad

VEGANSK

I samme kategori