Bispebjerghjemmet // Kirstine Balskilde Nielsen 2. oktober 2024

På plejehjemmet Bispebjerghjemmet i København er de på en grøn køkkenrejse, der skal få de ældre med på en grønnere bølge. Det kræver masser af gåpåmod, kreativitet og en kulturændring, hvor man indtænker måltidet som en del af plejen.

Hos Bispebjerghjemmet ser man måltiderne som en integreret del af plejen. Sansekasser, en åben køkkenhave og sange om sæsonens frugt og grønt hjælper med at inddrage borgerne i måltiderne. Smagen er i højsædet, når køkkenet laver grøn mad til plejehjemmets 90 beboere, og de har særlig fokus på et væld af lækre toppings, der fuldender spiseoplevelsen.

I webinaret fortæller køkkenleder Kirstine Balskilde Nielsen om sine tips til at strække øko-kødet så langt som muligt – for eksempel ved at basere køkkenets farsbrød på 50% bælgfrugter.

I webinaret får du…

  • Viden om, hvilke grønne retter der hitter blandt ældre.
  • Inspiration til, hvordan man bruger bælgfrugter i fars.
  • Indblik i, hvordan man tænker maden som en del af plejen.

Planteløftet 2024 er støttet af Fonden for plantebaserede fødevarer.