Glutenfrit brød

1 glutenfrit brød til dem, der ikke kan tåle gluten.

DU SKAL BRUGE
5-6 dl lunkent vand
12 gram gær
2 spsk honning
2 dl rismel
2 dk majsflager
1 spsk hørfrø
1 dl boghvedemel
1 dl hirseflager
2 dl havremel
1 dl reven æble – kunne også være pære eller gulerod
1 dl koldpresset olie
1 spsk salt
evt rosiner

Sådan gør du:

1. Opløs gær og honning i vandet.

2. Kom de forskellige slags mel, flager og revne æbler/pære/gulerod i.

3. Tilsæt salt og olie.

4. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, så dejen får konsistens som grød.

5. Lad dejen hæve i skålen i 1-2 timer.

6. Kom dejen i en brødform eller små timbaleforme til boller.

7. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

8. Prik huller i dejen med en gaffel.

9. Bag  brødet eller bollerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. Brødet skal bage i 45 minutter, bollerne i 15 minutter.

10. Vend det færdigbagte brød/boller ud af formene på en rist og lad dem afkøle.