Udstyr til sous vide
Stort køkken
Store køkkener kan have gavn af at investere i et sous vide kar, hvor I kan producere store mængder kød under sous vide ad gangen.
Mindre køkken
Til små køkkener findes der mindre sous vide kar, som kan stå på bordet.
Sådan sous vide’r du i ovn
Temperaturer på moderne ovne er ret præcise, og derfor kan du godt sous vide i nye ovne. På den måde slipper I for en stor investering i kar til sous vide.
Pak kød, fisk eller grønt i vakuumposer og læg dem i passende gastrobakker. Indstil ovnen til den ønskede kernetemperatur. Dobbelttjek eventuelt temperaturen i ovnrummet med et ekstra termometer, hvor nålen blot lægges ned i gastrobakken.
Indstil ovnen, så der også tilsættes væske eller damp til ovnen. Varmen ledes nemlig bedre gennem fugt end luft.
Du kan også måle temperaturen i posen ved at bruge et særligt termometer. Husk at den pose, hvor emballagen er brudt, har en kortere holdbarhed. Fordelen ved at måle i posen er, at du er mere sikker på, hvornår indholdet har den ønskede kernetemperatur. Det er netop fra den tid, hvor indholdet har kernetemperaturen, der skal måles tidslængde fra.
Til de lange tilberedningstider er der på visse ovne, fx Rationelovne, en indstilling til over nat.