Fisk

Populære fisk i danske storkøkkener

Hvide fisk som rødspætter, lange, lys- og mørksej samt laks bliver ofte brugt i danske storkøkkener. Men også fisk i røgede udgaver som sild, makrel og laks er ofte på menuen. Dette hænger sammen med, at prisen for netop de fisk er rimelig, og så er de fisk også nemme at tilberede.

De fleste fisk i storkøkkener indkøbes som fileter, fordi det giver en nem håndtering. Men øver køkkenet sig og opnår færdigheder i at filetere hele fisk, fås fisken til en billig kilopris, og rester af ben og hoveder kan benyttes til fiskesupper.

Er dit køkken optaget af økologi, er det muligt at købe økologiske muslinger og ørreder fra både ferskvands- og saltvandsbrug.

Her på siden kan du læse om:

Fisk set med ernæringsbriller.

Filetering – Se hvordan du fileterer en laks.

Varme tilberedningsformer – herunder stegning, fritering, panering og grilning, tilberedning i ovn, sous vide og varmrøgning.

Kolde tilberedningsformer – herunder rimning, syretilberedning eller rå som tatar og generelt lidt om forskellige former for konservering af fisk.