Grønne måltidsforslag til daginstitutioner
Grøn mad er godt både for klimaet og sundheden. Mange initiativer har fokus på at ændre danskernes madvaner i en grønnere retning. Vaner kan dog være svære at ændre på og mange føler, at de mangler viden om og inspiration til, hvordan de kan gøre deres mad grønnere og fx få inkluderet bælgfrugter i deres madlavning.
Netop derfor giver det så god mening at begynde med den grønne mad allerede i daginstitutionerne. Børn er ofte mere madmodige og tør smage, når de ser deres kammerater spise gulerodspesto med pærer henne i børnehaven, end hvis forældrene serverer den slags derhjemme for første gang.
Læs mere om, hvordan gode rammer for måltidet understøttes i daginstitutioner
Daginstitutioner kan gøre en stor forskel
Daginstitutioner har altså en helt særlig mulighed for at give fremtidens borgere smag for og erfaring med veltillavet, velsmagende grøn mad allerede fra barnsben. Chancen for, at den grønne mad bliver en helt naturlig del af deres madvalg også senere i livet, er god.
Samtidig kan børnene her og nu begynde at efterspørge den lækre, grønne mad derhjemme, og på den måde være med til at skubbe forældrene i en grønnere retning.
10 tallerkener – 30 opskrifter
I menuen til venstre finder du 10 tallerkener – eller hovedmåltider – til børn i daginstitutioner. Enkelte af opskrifterne er ikke vegetariske, men alle indeholder mange forskellige grøntsager og bælgfrugter. Du kan vælge en tallerken ad gangen og se opskrifterne, der hører til – eller nederst vælge at se opskrifter opdelt efter kategori. De er de samme 30 opskrifter der går igen.
Læser du med på en mobil, er menuen nedenfor. Opskrifterne er alle til 10 portioner, men kan ganges op. De kan også alle printes her fra siden.
Tallerkenerne følger anbefalingerne for måltider i daginstitutioner
Anbefalingerne og principperne for mad til børn i daginstitutioner er fastlagt af Fødevarestyrelsen. De er for nyligt udkommet med et meget flot inspirations- og vejledningsmateriale, der kan hjælpe køkkenfaglige i daginstitutioner med at tilrettelægge en sund, klimavenlig og varieret ugemenu for børnene.
Du kan se Fødevarestyrelsens vejledningsmateriale her
Fødevarestyrelsen har også udgivet et flot og omfattende inspirationsmateriale til, hvordan I kommer i gang med den grønne mad i dit køkken. Se materialet her.
Andre materialer om mad og ernæring til børn
Landbrug & Fødevarer står bag siden Ernæringsfokus. Her findes mange gode udgivelser om alt fra gode kostvaner, særlig ernæring til syge og ældre samt god ernæring til børn og unge.
Her kan du finde publikationerne om børn og unges ernæring
Rådet for sund mad har under initiativet GENERATION SUND samlet en oversigt, hvor du kan læse meget mere om forskellige initiativer, projekter, kompetenceudviklingsforløb osv i forhold til børn, mad og måltider.