Eksempel på brug af redskabet
Sådan bruges ombytningsredskabet i praksis
Et storkøkken vil gerne udvikle lidt på deres opskrifter i en grønnere og mere bæredygtig retning. De er kommet frem til, at de gerne vil udskifte det hakkede oksekød i en af deres gryderetter.
Samtidig vil de gerne sikre sig, at anbefalingerne følges og at udviklingen står på kostfaglig grund.
Sådan gør de
Der indgår hakket oksekød i køkkenets opskrift. Denne ingrediens finder køkkenet i 1. kolonne:
Kolonne 1: Oksekød, hakket 16%, 100 g
I kolonne 2, 3 og 4 er der alternative, mere bæredygtige forslag til ingredienser, der kan erstatte kødet i retten. Køkkenet kan altså vælge enten:
Kolonne 2: 100 gram Mungbønner eller
Kolonne 3: 1 helæg (50 gram), 1 dl. Sødmælk og 40 gram ost eller
Kolonne 4: 75 gram ost 45+ og 20 gram fløde 18%
Uanset hvilket af de 3 alternativer køkkenet vælger, vil det bidrage med samme mængde optageligt protein som i de 100 gram oksekød. Mængden kan de se i kolonne 5:
Kolonne 5: ~19,3 gram optageligt protein i portionen.
Savner køkkenet inspiration til nu lignende retter, der er grønne fra start af, er i kolonne 6 et link til en relevant opskrift på metodikogsmag.dk:
Kolonne 6: Link til en beregnet og afprøvet opskrift på metodikogsmag.dk, der til inspiration kunne være et velegnet nyt, velsmagende og bæredygtig forslag til en grøn ret i køkkenets menu.