Kvæg på stald

Kvæg på stald giver mulighed for at opfange og begrænse udledningen af drivhusgasser. Kvæg på stald tilbydes en stabil foderblanding hele året rundt, hvor metanhæmmende foderadditiver kan iblandes. Kvæg på stald kan få reduceret metanudledning ved at øge andelen af fedt i foderrationen ved fx. hjemmedyrket raps og andre fedtholdige afgrøder.

I staldsystemer kan der indføres forskellige teknologier, der sikrer mere effektiv gødningsmanagement og hyppigere udslusning. Gødning fra
stalden kan opsamles til biogasanlæg, hvormed mælkeproduktionen bidrager til produktion af grøn energi.

Ved staldfodring er der et højt styringsniveau ift. det enkelte dyrs foderoptag og ernæringsbehov. Dermed sikres et højt og effektiv foderoptag. Et højt og effektivt foderoptag med en stabil foderration giver en høj ydelse pr. årsko og et lavere klimaaftryk pr. kg mælk/kød.

Okse på dagsordenen er støttet af Kvægafgiftsfonden.