Kød
Kød er en stor del af den danske madkultur og giver dejlig smag til vores mad. Men kød er dyrt og mere klimabelastende end planter, så vi er nødt til at bruge det med omtanke.

I Danmark kan vi traditionelt set godt lide at spise kød. En gennemsnits voksen dansker spiser ca. 910 g kød om ugen, viser tal fra DTU Fødevareinstituttets nyeste kostundersøgelse fra 2026. Det svarer til knapt 3 gange så meget, som de 350 g, anbefalingen fra Fødevarestyrelsen lyder på.
Der er altså både sundheds, klimamæssige og økonomiske argumenter for at skære ned på mængden af kød i jeres madproduktion, og til gengæld vælge kød af god kvalitet, som smager af mere og strækker længere.
Vigtigste pointer:
Danskernes forhold til kød
Rødt kød, altså okse- og kalvekød, grisekød og lammekød udgør langt størstedelen af danskernes indtag, mens fjerkræ fylder mindre. Det er sjældent, vi sætter tænderne andet vildt og andre kødtyper såsom kanin.
Når vi spiser kylling, vælger vi ofte kyllingefilet, når vi spiser oksekød vælger vi oftest hakkekød, og når vi vælger gris, er det ofte udskæringer som fx stege og hele stykker. Derfor er de også disse udskæringer, der præger en stor del af billedet, når vi står ved køledisken i supermarkedet.
Hvis du vil vide mere om danskernes kødforbrug:
Valg af kød
Når du skal købe kød, bliver du nødt til at tage stilling til en række spørgsmål, som alle har indflydelse på det endelige resultat.
Hvis du allerede har lagt dig fast på en opskrift, er nogle af beslutningerne selvfølgelig allerede taget for dig. Og dog. Ofte kan du sagtens udskifte en type kød med en anden, reducerer kødmængden eller erstatte noget af kødet med bælgfrugter og grønt.
Når du vælger kød, skal du blandt andet tænke over:
- Skal det være fersk kød eller frossent?
- Hvilke opdrætsforhold har dyret levet under, som har indflydelse på kødets smag?
- Har kødet modnet optimalt?
- Hvilken udskæring af dyret egner sig bedst til din opskrift?
- Kan dele af kødet udskiftes med grønt?
Derudover afhænger dit valg af kød af, hvad dit køkken har råd til at købe, og hvilke tekniske muligheder og faglige kompetencer, der er til rådighed i køkkenet. Altså hvad er muligt.
Kød og klima
Kødproduktion er mere klimabelastende end produktion af grøntsager, bælgfrugter og korn. Samtidig er der stor forskel på klimabelastningen fra de forskellige typer kød.
Hvis du vil vide mere
Du kan få mere viden om kød og kød produktion i Danmark hos Landbrug og Fødevarer
Vil du vide mere om økologiske dyr, besøg Økologisk Landsforenings hjemmeside
Podcasts
Gitte Breum har i denne podcastserie, som er produceret for Økologisk Landsforening, inviteret forskellige ildsjæle i studiet til at tale om økologisk kød.
Økologisk Fjerkræ: Lone og Lars Hedegaard driver sammen Gothenborg, hvor de producerer økologisk fjerkræ. Hør mere om deres værdier og hvordan en virksomhed kan drives med respekt for dyr, mennesker og natur.
Økologiske grise: Hans Erik Jørgensen driver Risbjerg Landbrug sydfor Haarby på Fyn sammen med sin hustru Kirsten Rasmussen. Sammen har de omlagt bedriften til økologisk drift — og har gjort det til en livsform.
Økologisk kød: Torben Blok fra økologisk landsforening og Morten Hassing fra ISS taler her om, hvordan kantiner og storkøkkener kan skabe plads til mere økologisk kød — og hvilket ansvar vi hver især har gennem vores job for at sikre dyrevelfærd, klima og bæredygtige råvarevalg.






