Falafler af edemamebønner

Sådan gør du
- Kør edemamebønner, koriander, persille og hvidløg igennem kødhakker med 5mm hul.
- Kom grønsagerne i rørekedel, og tilsæt tabasco, olie, kikærtemel, hvedemel, spidskommen, lime og salt, og rør til en ensartet, cremet ”fars”.
- Opvarm olien i en tykbundet gryde.
- Steg en prøve-falafel for at teste smagen, og tilsæt evt flere krydderier efter behov.
- Form runde falafler 50g pr stk med en ske i hånden (brug evt. en ice-scooper), og steg dem i varm olie (MAX 150 grader!!), til de er brune, sprøde og lækre.
- Server 1 pitabrød med 2 stk falaffel, 75 g persisk dip og 60 g kålsalat
Passer til:
Ingredienser
1.5 kg edemamebønner
25 g frisk koriander
25 g persille, grofthakket
25 g hvidløg,hakket
8 g grøn tabasco
45 g olivenolie
125 g kikærtemel
60 g hvedemel
30 g spidskommen, stødt
40 g limesaft
25 g salt
1 l fritureolie til stegning
Vegansk?
Ønsker du hele måltidet vegansk, skal persisk dip erstattes af fx humus eller guacamole.
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 675 kj | |
Protein | 8,945 g | 23 E% |
Kulhydrat | 12,63 g | 32 E% |
Fedt | 7,428 g | 41 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgrupper
Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.