Mexibowl med quinoa

Mexibowl
Foto: Rishi / HappyLiving.dk

Sådan gør du

Dagen før

  1. Udblød de tørrede sorte bønner i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.

På dagen

  1. Kassér iblødsætningsvandet fra de sorte bønner, og kog bønnerne helt møre i frisk vand uden salt.
  2. Hæld vandet fra bønnerne, og vend dem med limesaft og lidt olivenolie, og smag til med salt og sort peber.
  3. Skyl eller skrub de søde kartofler, og skær dem i både.
  4. Vend dem med olie, salt og BBQ-krydderiblanding, og fordel dem på plader med bagepapir.
  5. Bag dem gyldne og møre ved 180°C i 15-20 min.
  6. Kog quinoaen.
  7. Halvér tomaterne.
  8. Snit rødkålen fint.
  9. Hak løgene.
  10. Skær avocadoerne i tynde både eller tern.
  11. Hak peanuts.
  12. Skær limene i både.

Tomatsalsa

  1. Skær tomaterne i tern, og hak chili og bladselleri fint.
  2. Skær avocado i tern.
  3. Hak korianderne.
  4. Pres limefrugterne.
  5. Vend tomater, chili og bladselleri sammen med limesaft, koriander, 1-2 spsk. olivenolie og smag til med salt og peber.

Serveringsforslag

Servér quinoaen i store skåle, og fordel bønner, søde kartofler, tomater, kål, rødløg og avocado i små bunker ovenpå. Kom 1 stor skefuld creme fraiche på hver portion og top med koriander. Drys med hakkede peanuts og servér med lime til at dryppe over. Servér med tomatsalsa.

Tip

I stedet for at komme avocado ovenpå bowlen, kan de skæres i tern og kommes i tomatsalsaen.
I stedet for tomatsalsa kan man servere chilimash, chilisauce eller fermenteret tomatsalsa.

Udskriv opskrift

Ingredienser

250 g tørrede sorte bønner
33 ml limesaft
olivenolie
salt og peber
625 g søde kartofler
10 g BBQ-krydderiblanding
375 g quinoa
200 g cherrytomater
500 g rødkål
250 g rødløg
5 stk avocadoer (evt.)
125 g ristede peanuts
200 g creme fraiche
25 g frisk koriander
2 stk lime

Tomatsalsa

750 g tomater
25 g frisk rød chili - juster efter styrke
175 g bladselleri
2 stk lime
25 g frisk koriander
salt og peber
olivenolie

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.