Indisk curry med flækærter og gule beder

Sådan gør du
- Varm olien i en stor gryde ved middel varme, og tilsæt gulerødder, hvidløg og ingefær.
- Rør rundt i et minut, tilsæt krydderierne og steg dem grundigt under omrøring, så krydderierne bliver varmet op og udnytter deres fulde potentiale i den færdige ret.
- Skyl de røde linser, kom dem i gryden sammen med de gule beder og vandet.
- Lad det simre under låg i 20 minutter, til linserne er møre og begynder at jævne retten.
- Tilsæt de kogte flækærter og salt.
- Kog op og smag til med salt, peber og eventuelt mere krydderi.
- Tilsæt eventuelt lidt vand, hvis retten virker for tyk.
- Tilsæt porrer og bladselleri og kog op.
Server i dybe skåle med kold græsk yoghurt, masser af grønne krydderurter og kogte basmatiris.
Du kan også servere den med naanbrød og raita med agurk og radise.
Ingredienser
150 g olivenolie
1.5 kg gulerødder i tern 2x2 cm
100 g hvidløg, finthakket
150 g ingefær, frisk fintrevet
40 g karry, medium
10 g spidskommen, stødt
10 g kardemomme, stødt
10 g koriander, stødt
10 g kanel
5 g nelliker
7 g chiliflager (efter smag)
1 kg røde linser
6 l vand/grønsagsbouillon
2.5 kg gule beder i tern 2x2 cm
500 g kogte, gule flækærter
50 g salt
10 g friskkværnet peber
2 kg porrer
1.5 kg bladselleri
1.3 kg græsk yoghurt
4 kg kogte basmatiris
Portionsstørrelse: 275 g curry + 80 g basmatiris
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 286 kj | |
Protein | 3,14 g | 18 E% |
Kulhydrat | 8,34 g | 53 E% |
Fedt | 2,25 g | 29 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgruppe
Denne opskrift er udviklet efter kostråd til måltider og egner sig til kantiner.
Opskriften er en del af projekt Sunde, klimavenlige opskrifter til professionelle køkkener.
Målgrupper
Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.