Forstuvede grøntsager med Allianskartofler
Sådan gør du
Sauce
Skær de hvide rodfrugter i grove stykker.
Kom dem i en gryde med uradlinser og hæld vand ved, så det akkurat dækker.
Kog rodfrugter og bælgfrugter helt møre under låg.
Hæld det meste af kogevandet fra grøntsager og linser – men gem det!
Blend til en ensartet purésauce. Spæd evt. til med ekstra kogevand fra grøntsager og bælgfrugter, hvis saucen er for tyk. – Eller spæd til med mælk, plantedrik eller fløde.
Fyld til stuvning
Skær gulerødder, selleri og persillerod i tern á 1-2 cm.
Skær porrer i skiver.
Rib grønkålen og hak den mellemfint.
Kom grøntsagerne i saucen, og lad dem koge, til de er møre med lidt bid.
Smag saucen grundigt til med salt og peber og evt. gærflager og/eller koncentreret grønsagsbouillon.
Tilbehør
Kog kartoflerne møre med skræl.
Pluk persille og hak den groft.
Servér kartoflerne med forstuvede grøntsager og et ordentligt drys persille.
Variation: Persillesauce
Prøv at koge saucen uden selleri, kun persillerod. Blend saucen med masser af frisk persille – så har du en dobbelt-persillesauce.
Tip
Retten kan laves året rundt med sæsonaktuelle grøntsager. Fx sensommer: grønne bønner, broccoli, blomkål
Forår: Asparges, spinat, forårsløg, ærter, spidskål
Tip:
Du kan servere de forstuvede grøntsager og kartofler med plantedeller, fx svampedeller lavet af farsen til svampepaté.
Ingredienser til10portionerpotionportioner:
- Sauce
- 250g
knoldselleri
- 250g
persillerod eller pastinak
- 150g
uradlinser (eller gule flækærter
eller flækkede hestebønner)
- 50g
ingridærtemel
salt og peber
evt. mælk, plantedrik eller fløde
evt. gærflager
evt. grøntsagsbouillon
Fyld til stuvning- 250g
gulerødder
- 250g
knoldselleri
- 150g
persillerødder
- 200g
porre
- 150g
grønkål
- 500g
kogte hele ingridærter
Tilbehør - 3000g
Allianskartofler*
- 25g
persille
*Allianskartoffel er en smagfuld og kogefast kartoffel, som holder sig fint helt til maj. I stedet for Allians kan du bruge andre gode kogefaste kartofler fx Anna Belle, Aspargeskartofler, Ballerina, Belinda, Gloritta og Cerisa. Eller prøv Heiderot som er smukt rød hele vejen igennem.