Bahn mi baguette med tofu og peanutbuttersauce

Bahn Mi betyder “hvedebrød” på vietnamesisk og er et let baguettebrød, som bruges til fx sandwich.

Bahn mi baguettes
Fotograf: Chris Tonnesen

Sådan gør du

Baguettes

  1. Bland vand, gær og sukker, og lad det stå i 10 minutter, til sukkeret har aktiveret gæren.
  2. Bland rismel, 130 g hvedemel, bagepulver og salt sammen i en røremaskineskål.
  3. Tilsæt gærblandingen, og ælt dejen ved lav hastighed i 5-10 min.
  4. Tilsæt 400 g hvedemel, og fortsæt med at ælte ved lav hastighed, til melet er godt indarbejdet i dejen.
  5. Sæt herefter hastigheden op til maksimum, og ælt, til dejen samler sig om krogen og slipper skålens sider. Det tager cirka 10 min.
  6. Dæk dejen med et viskestykke, og lad den hæve til dobbelt størrelse, 1-1½ time.
  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord, slå forsigtigt luften ud af den, og del den i 8 lige store stykker.
  8. Form dine baguettes ved først at flade dejen ud til et rektangel, der er cirka ½ cm tykt.
  9. Fold så den ene halvdel ind til midten, og derefter den anden halvdel ind over den første, så de ligger oven på hinanden.
  10. Rul de foldede brød ud til pølser, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  11. Lav 3 snit i overfladen, og lad dem hæve til dobbelt størrelse i 30 minutter.
  12. Forvarm imens ovnen til 200°.
  13. Bag dine baguettes midt i ovnen, og placér en bradepande med vand nedenunder, så de bliver bagt med damp.
  14. Bag dem i cirka 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  15. Lad baguettesene køle helt af inden servering, og spis dem helst samme dag.

Bahn mi fyld

  1. Kog eddike, vand, salt og sukker op, til sukkeret er smeltet.
  2. Snit gulerødder og agurk i fine strimler, og vend dem i lagen. Lad det trække til servering.
  3. Del romainesalaten i blade.
  4. Pluk korianderne.
  5. Snit chilien i tynde ringe.
  6. Skær limen i både.
  7. Skær tofuen i skiver a ½ cm, og steg dem i lidt olie i 4-5 min., til tofuen er gylden og sprød på begge sider.

Servering

Flæk baguettes, og fyld dem med salat, tofu, peanutbuttersauce, syltede grøntsager, bønnespirer og friske koriander. Top med chili.

Tip

Tofu i sig selv smager ikke af det store, men den er til gengæld virkelig god til at opsuge smag fra marinader. Vend eventuelt tofuen i lidt mel, inden du steger den – så bliver den ekstra sprød. Køb tofuen marineret eller brug neutral tofu og marinér den selv i marinade.

Udskriv opskrift

Bahn mi baguette

400 ml lunkent vand
50 g gær
30 g sukker
150 g rismel
530 g hvedemel
15 g bagepulver
10 g salt

Fyld

100 ml eddike
50 ml vand
9 g salt
25 ml sukker
500 g gulerødder
250 g agurk
200 g romainesalat
25 g frisk koriander
10 g frisk rød chili - juster efter styrke
1 stk lime (evt. det dobbelte)
200 g spirer, fx bønne eller ærtespirer
400 g sojamarineret tofu

Peanutbuttersauce

165 g peanutbutter
1 spsk tamari eller sojasauce
1 spsk limesaft
50 ml kokosmælk
3 g hvidløg
5 g frisk ingefær
10 g frisk chili - juster efter styrke

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.