Bag med bælg: Saftighed og tekstur på en ny måde
Det kan være en rigtig god idé at tilføje bælgfrugter til dit bagværk. Bælgfrugter som ærter (Ingrid- og kikærter) og bønner kan være med til at tilføre saftighed og fylde til brødet. Samtidig holder brødet sig frisk i længere tid.
Ved at tilføje blendede bælgfrugter i bagværk erstattes en del af melet, hvilket resultere i en blødere og mere elastisk konsistens. Bælgfrugternes milde smag gør dem alsidige, så de kan integreres i både søde og salte bagværk uden at dominere smagen.
Brug også bælgfrugter i det søde bagværk
Når du tilføjer bælgfrugter til sødt bagværk, åbner du op for nye muligheder for at skabe saftige og fyldige desserter med en spændende tekstur. Sorte bønner giver en tæt og fugtig konsistens i brownies, mens flækærter kan bruges i marcipanstykker for at tilføje både blødhed og struktur.
Når du erstatter noget af melet eller fedtstoffet med bælgfrugter, får du mulighed for at ernæringsoptimere dit søde bagværk.
Brød og boller med bælg
Se her, hvordan Mads Herskind bruger purerede ingridærter i boller:
OBS: Mads bruger ingridærter i videoen i stedet for hvide bønner, som der står i opskriften. Begge dele kan bruges.
Marcipanstykker
Se her, hvordan Mads Herskind bruger flækkede hestebønner i lækre marcipanstykker:
Prøv også:
Du kan læse og se mere om bælg i bagværk her
Planteløftet her på siden har også flere gode undervisningsvideoer om bælgfrugter i bagværk