Ramen med miso og tahin

Ramen med miso
Foto: Rishi / HappyLiving.dk

Sådan gør du

Suppe

  1. Sæt de tørrede shiitakesvampe i blød i 5 dl kogende vand, og lad dem stå at trække et par timer – gerne længere.
  2. Riv ingefær og hvidløg fint.
  3. Kog bouillon, soja, eddike, tahin, miso og pebermash op i en gryde.
  4. Tilsæt de udblødte shiitakesvampe, udblødningsvandet samt ingefær og hvidløg.
  5. Lad det hele simre i 20-30 min., til suppen smager kraftigt.
  6. Sluk for varmen, tilsæt kombutang, og lad suppen trække i 15 min.
  7. Sigt suppen, og kassér svampe og tang (find gerne anden anvendelse af svampene, fx svampefars).

Fyld

  1. Del østershattene i mindre stykker.
  2. Vend dem med lidt sesamolie, salt, sesamfrø og chiliflager.
  3. Bred dem ud på bageplader med bagepapir.
  4. Bag dem ved 180 °C i 10-15 minutter - vend svampene og bag dem til de er sprøde og gyldne.
  5. Del pak choyen i mindre blade.
  6. Skær de største af bladene i mindre stykker.
  7. Kog nudlerne al dente.

Topping

  1. Kog æggene smilende.
  2. Afkøl dem, og pil dem.
  3. Snit forårsløgene fint.
  4. Kog suppen op. Tilsæt snittet pak choy og bagte svampe, og smag til med salt og chiliflager.

Servering

Fordel nudlerne i skåle, øs suppe over, og top med forårsløg, koriander og halverede smilende æg. Drys med sesamfrø.

Tip

I stedet for pak choy kan du bruge spinat, bladbeder, grønkål, palmekål eller spidskål.

Udskriv opskrift

Suppe

50 g tørrede shiitakesvampe
500 ml kogende vand
35 g ingefær
10 g hvidløg
3.8 l grøntsagsbouillon
250 ml sojasauce eller tamari
75 ml eddike
250 g tahin
230 g hvid miso
75 ml fermenteret pebermash eller lidt mindre peberfrugtpuré
25 g kombutang

Fyld

1.3 kg østershatte eller champignoner
sesamolie
salt
40 g sorte sesamfrø
6 g chiliflager
500 g pak choy
500 g hvedenudler

Topping

10 stk æg
150 g forårsløg, fintsnittet
50 g frisk koriander
25 g sorte sesamfrø

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.