Mejeriprodukter

I det grønnere køkken spiller mejeriprodukter en vigtig rolle, når de løfter maden fra at smage godt til at smage fantastisk.

ko på græs

Mejeriprodukter, såsom mælk, ost og smør, indgår i de fleste danskeres daglige måltider. Udover at tilføre maden umami, bidrager mejeriprodukter også med cremethed, fylde, tekstur og dybde. Samtidig indeholder mejeriprodukter vigtige vitaminer og mineraler og protein af høj kvalitet, som er let for kroppen at optage.

Når du vælger magre mejeriprodukter i moderate mængder, kan de løfte den grønne mad til nye kulinariske højder – så du både spiser sundt og samtidig tager hensyn til klimaet.

Vigtigste pointer:

  • Mejeriprodukter kan løfte den kulinariske kvalitet i grøn mad og skabe dybde og kompleksitet i retter ved at tilføje umami, syre og cremethed.

  • Der findes mange forskellige slags mejeriprodukter, der alle indeholder vigtige næringsstoffer såsom protein, vitaminer og mineraler samt fedtstoffer i varierende mængder.

  • Ved at bruge moderate mængder mejeriprodukter som smags- og konsistensgivere, kan de sagtens indgå i en bæredygtig køkkendrift.

  • Mejeriprodukter er en vigtig del af mange danske retter og indgår i alle typer måltider.

Hop til info:

Støttet af:

Mejeriprodukter i grøn mad

Der findes mange forskellige typer mejeriprodukter. Ens for dem alle er, at de er fremstillet af mælk fra drøvtyggere. I Danmark er det primært mælken fra køer, som vi bruger til mejeriprodukter.

På Mejeri.dk kan du læse mere om produktionen af mælk - fra ko til karton

I dag findes der også plantebaserede alternativer til mælk, fløde, yoghurt og ost. De adskiller sig fra mejeriprodukter i forhold til smag, næringssammensætning og køkkentekniske egenskaber, og af den grund har vi valgt ikke at komme ind på dem i dette afsnit.

Herunder gennemgår vi et udsnit af de typer mejeriprodukter, som vi bruger i Danmark, med fokus på hvordan de kan løfte den grønne mad fra god til fantastisk.

Mejeriprodukter kan både løfte smagen og teksturen i grøn mad, og kan således bruges som et redskab til at få den grønne mad til at smage endnu bedre. Herunder er kort beskrevet nogle af de generelle køkkentekniske egenskaber, som mejeriprodukter kan bidrage med i det grønne køkken.

Smag

Mejeriprodukter bidrager generelt med fedt, syre, umami og salt i maden.

Fedt og mundfylde

Smør, fløde og cremede oste som fx flødeost og mascarpone tilfører fedt til maden, som giver en rund, behagelig mundfornemmelse. Samtidig er fedt med til at frigive madens fedtopløselige aromaer, hvilket giver en mere kompleks smag med flere tydelige aromaer. Lidt smør eller fløde i en grøntsagspuré, suppe eller sovs gør en stor forskel. Fløde og cremefraiche kan også bruges til at balancere syre i retter, der indeholder syrlige ingredienser som tomater eller citrusfrugter.

Læs mere om fedts påvirkning af smagen

Syre

Mælkesyre finder du i syrnede mejeriprodukter fx creme fraiche, kærnemælk, fromage frais, ymer, tykmælk, frisk gedeost og surmælksoste. De syrnede mejeriprodukter tilfører en syrlig smag, som giver en friskhed til maden og afbalancerer fedmefyldte og umamitunge retter. På samme måde skaber det sure også balance i sødmefyldte retter lavet med fx gulerødder, rødbeder og andre grøntsager og rodfrugter samt fisk og kød.

Umami og salt

Hårde oste og modne skæreoste tilfører umami og salt uden at overdøve rettens grøntsager. Riv eller brug små mængder som finish for at fremhæve sødme og bitterhed i grønt. På grund af indholdet af protein i ost, forekommer Maillard-reaktionen, når osten bliver opvarmet og når en vis temperatur. Det sker fx, når ost på pizza får farve efter lidt tid i ovnen. Ved Maillard-reaktionen sker dels en frigivelse af forskellige velsmagende aromaer samt en karamelliseringsproces, som også tilfører smag.

Læs mere om Maillardreaktionen her.

Konsistens

Cremethed

Fløde og creme fraiche er ideelle til at lave saucer og mousser, da de tilføjer en cremet konsistens. Friskoste som hytteost, rygeost, flødeost, ricotta og feta kan tilføje en let og cremet tekstur til salater og pastaretter.

Emulgering og binding

Creme fraiche kan bruges til at emulgere vinaigrette og tykne supper uden at gøre dem tunge. Smør kan også bruges til at emulgere saucer og give dem en silkeblød tekstur. Lidt fløde til sidst i en suppe kan runde suppen af og samle den.

Gode råd til brug af mejeriprodukter i køkkenet

Små mængder mejeriprodukter kan gøre en stor forskel, hvis de bruges rigtigt. Her er en række gode råd, som I kan lade jer inspirere af:

  • Tilfør mejeri i små mængder og smag løbende på maden. Nogle gange skal der ikke så meget til.
  • Afslut med en smule mejeriprodukt med høj fedtprocent for at runde smagen af.
  • Brug syrnede mejeriprodukter (fx yoghurt, kefir) til syre og kompleksitet.
  • Brug mejeriprodukter til at binde ingredienserne sammen.
  • Brug rester af mejeriprodukter i bagværk, og hvor det ellers giver mening, for at mindske spild.
  • Riv hårde oste fint, brug osten som finish og tilfør på den måde umami til retten.

I dette webinar fra projektet Kål&Ko kan du høre to dygtige kantinekokke fortælle om, hvordan de bruger mejeriprodukter i deres velsmagende, grønne mad.

Læs mere om projektet Kål&Ko

Drikkemælk

Drikkemælk som skummet-, mini-, let- og sødmælk er samme produkt men med forskellige fedtprocent. Skummetmælk er den tynde del af råmælken, som adskilles fra fløden ved centrifugering. Herfra kan man justere i fedtprocenten og lave enten mini-, let-, eller sødmælk.

Mælk består af 90% vand og har en mild smag.

Som navnet indikerer, bruges drikkemælk oftest til at drikke eller på morgenmadsprodukter, samt i te eller kaffe. Man bruger også drikkemælk til bagning og i opbagte saucer som persillesauce eller ostesauce til lasagne.

Læs mere om produktionen af mælk hos Mejeriforeningen

Anvendelse i det grønne køkken

Drikkemælk kan have forskellige roller i madtilberedning. Mælk kan bruges som væske i fx sovs, som jævning og i dej.

Eksempler fra vores opskriftsunivers

Jævning: I opskriften Hvid sovs bruges mælken først til at koge grøntsagerne i. Herefter tages mælken fra, og en del af den bruges så til at jævne saucen. På den måde fungerer mælken både som koge- og jævningsvæske i grøntsagssaucen.

Læs mere på metodiksiden om jævning om, hvordan mælk kan bruges til at jævne med.

Saftig krumme: I opskriften på pirogger og bælg-brunsviger er der mælk i dejen. Mælk og især sødmælk med højt fedtindhold, gør dejen smidig og blank, og giver samtidig en tæt og saftig krumme. Vær dog opmærksom på, at brød bagt med fedtholdige ingredienser har kortere holdbarhed og de bliver hurtigere tørre, efter de er bagt.

Læs mere under siden om brødbagning.

Yoghurt, skyr, ymer og cremefraiche hører alle til de syrnede mælkeprodukter. De fremstilles ved at syrne mælk eller fløde med en mælkesyrekultur, hvilket giver produkterne en syrlig smag og tykkere konsistens. De findes i mange variationer fra fedtfattig til fedtholdig, fra flydende til fast. Desuden har syrnede produkter længere holdbarhed end mælk.

Læs mere om produktionen af syrnede mælkeprodukter hos Mejeriforeningen

Syrnede mælkeprodukter kan enten nydes som de er, hvor de spiller hovedrollen i retten, som fx en skål yoghurt til morgenmad, eller de kan indgå i madlavningen, hvor de spiller sammen med andre ingredienser.

Anvendelse i det grønne køkken

Syrnede mejeriprodukter bidrager både med smag og konsistens i maden. Den sure smag balancerer fedmen i fede retter og giver smagskompleksitet. Afhængig af fedtprocent kan de også bidrage med fedme, som fx cremefraiche gør. Derudover kan de syrnede produkter bruges som emulgator og til at skabe cremethed og en lækker konsistens.

Eksempler fra vores opskriftsunivers

Cremethed: I opskriften på Fladbrød med labneh bliver yoghurten drænet i knapt et døgn. Herefter bruges det drænede yoghurt som en cremet spread, mens vallen, der er løbet fra, bruges til bagning af fladbrødene.

Syre og friskhed: I opskriften Indisk curry med flækærter anbefales græsk yoghurt eller raita som tilbehør, da det udgør et modspil til den krydrede, varme ret. Dette er et eksempel på, hvordan de syrnede mejeriprodukter balancerer varme krydderier og tilføjer friskhed.

Bindemiddel: Samlingen Dip og smørelse indeholder flere opskrifter som fx tzatziki, persisk dip, raita og gul ærtedip, hvor skyr/yoghurt bruges både som syre men også til at binde dippen/dressingen sammen. Dette gælder også for opskriften på den kolde agurkesuppe.

Fløde er den fede del af råmælken, som adskilles fra skummetmælken ved centrifugering. Man kan justere i fedtprocenten og lave enten piskefløde (38% fedt), madlavningsfløde (18% fedt) og kaffefløde (9% fedt). Fløde bidrager med fedme og cremethed til maden - eller kaffen.

Anvendelse i det grønne køkken

Fløde bidrager primært med fedme, cremethed og den runde mundfølelse i maden. De fedtopløselige aromaer bliver frigivet, når fløden tilsættes, og ofte er det bare en lille mængde helt til sidst i sovsen eller suppen, der på magisk vis runder det hele af og giver retten et velafbalanceret udtryk.

Piskefløde giver luftighed og fylde - især i pisket tilstand i desserter og til kager, mens madlavningsfløde er lettere og mere stabil i varme saucer.

Eksempler fra vores opskriftsunivers

Blød afrunding: Når du tilsætter fløde til en sovs eller suppe, er det en god idé at tilsætte det ved lav varme, så du undgår at sovsen eller suppen skiller. Pisk den ind lige før servering, så får du en silkeblød konsistens. Et eksempel på dette er i opskriften på Cremet grøntsagssuppe med bønner og Løgflødesauce med ribsgele.

Smør fremstilles ved kærning af fløde – typisk fra køer. Smør kan dog laves af al slags mælk, også fra får og geder.

Smør indeholder typisk 80% fedt, 16 % vand og ca. 2 % protein og sukkerstoffer (vallen). Man kan få smør i både saltede og usaltede versioner, hvilket er vigtigt at tage højde for, når man skal tilsmage en ret med smør i.

Der bruges fløde fra ca. 20 liter mælk til at fremstille 1 kg smør.

Læs mere om, hvordan smør fremstilles hos Mejeriforeningen

Anvendelse i det grønne køkken

Smør har mange anvendelsesmuligheder i det grønne køkken. Det kan bruges til at brune og stege i, hvor dets indhold af proteiner gør, at Maillardreaktionen (bruning) optræder og skaber velsmagende, nøddeagtige aromaer. Det kan bruges som emulgator i sovser, det fremkalder fedtopløselige aromaer og giver struktur i bagværk. Derudover tilfører smør cremethed og en rund mundfølelse.

Eksempler fra vores opskriftsunivers

Brunet smag og blød afrunding: I opskriften Hvid bønnehumus med brunet smør udnyttes smørrets bruningseffekt maksimalt, når det smeltede, brunede smør tilføres mosen af hvide bønner og derved giver humusen en dyb og nøddeagtig smag. Samtidig giver smørrets fedme en rund og rig mundfølelse.

Emulgator og aromafrigiver: I opskriftsamlingen Dip og smørelse indgår smør i mange af opskrifterne. Det bruges som emulgator til at binde de andre ingredienser sammen i fx spreads, som smagsgiver til krydrede remoulader og som komponent i varme opbagninger, hvor smør og mel danner grundlag for en jævning. Smørrets evne til at opløse og bære fedtopløselige aromaer gør det ideelt til at runde og samle smagskomponenter i kolde og varme smørelser.

Konsistens og smag: I Bælg-brunsviger er der smør i både dej og fyld. Her er smør både med til at skabe en glat og smidig dej og til at give fyldet dets nøddeagtige, dybe smag.

Læs mere om smør i råvareafsnittet Fedtstoffer

Ost kan inddeles i tre overordnede typer: Skæreoste (de gule, faste og modnede), skimmeloste og friskoste. De to første slags kræver en modningsproces over tid, mens friskostene er klar lige efter fremstilling. Ost er lavet af enten mælk eller fløde tilsat mælkesyrekulturer, løbe, salt og evt. forskellige krydderier eller skimmelkulture, hvis produktet er en skimmelost.

Det kræver ca. 10 liter mælk at producerer 1 kg ost.

Læs mere om, hvordan ost produceres hos Mejeriforeningen

Især de mere faste oste kan nydes som de er, med lidt brød til. Det kender vi fx fra en osteplatte eller ostebord - eller en almindelig ostemad. De kan også spille sammen med andre ingredienser i forskellige typer retter.

Anvendelse i det grønne køkken

Ost bruges generelt som smagsgiver af umami og salt. Derudover tilfører ost cremethed , fedme og rundhed til maden.

Der er forskel på, hvordan forskellige typer oste bruges i madlavningen:

  • Friskoste (hytteost, rygeost, flødeost, ricotta, labneh, feta) giver cremethed og frisk syre.
  • Bløde, smeltende oste bruges ofte til at brune (Maillard-reaktionen), og så bidrager de med fedme, nøddeagtige aromaer og fylde.
  • Halvfaste og faste oste smelter godt og giver tekstur, fedme og umami.
  • Lagrede oste tilfører umami og saltfinish.
  • Blåskimmeloste giver kraftig aroma og fedme i dressinger og saucer.

Eksempler på anvendelse af friske oste fra vores opskriftsunivers

Cremethed: Rygeosten i opskriften Bagt rødbede med solbær, belugalinser og rygeostecreme tilfører cremehed og den karakteristiske røgsmag til cremen.

Fyld og smag: I opskriften Spinattærte med rosenkål og hytteost er der både den friske hytteost samt lagret ost og mozzarella i æggemassefyldet. Her giver det både cremethed, salt, umami og fylde.

Eksempler på anvendelse af mere faste oste fra vores opskriftsunivers

Umami og fedme: I opskriften Kikærtefladbrød med blomkål og gedeost er der to salgs ost - både blød gedeost og en fastere skæreost, der tilsammen giver en masse umami og salt samt den gyldne, smeltede topping.

Umami og fedme: I Pizzanegle og på Kartoffelpizzaen bruges mozzarella til at lave den gyldne, lækre, smeltede og afrundende topping.

Eksempler på anvendelse af lagrede, hårde oste fra vores opskriftsunivers

Umami og salt: I opskriften Gartnerens bolognese anbefales revet parmesan til at løfte retten med umami og salt som finish — et lille tilskud af hård ost, der forstærker grøntsagernes sødme og dybde.

Emulgator: Opskriften på Pasta sugo viser en klassisk teknik, hvor lidt kogevand fra pastaen og revet parmesan tilsammen skaber en silkeagtig emulsion, så saucen binder og får mundfylde uden brug af fløde.

Binding og cremethed: I Arancini-opskriften giver parmesan i risottoen den nødvendige cremethed, så risottoen efter afkøling kan formes til kugler — et praktisk eksempel på mejeri som teksturbygger.

Vigtigste pointer

Moderate mængder mejeriprodukter kan gøre en stor forskel, hvis de bruges rigtigt. Her er en række gode råd, som I kan lade jer inspirere af:

  • Tilfør mejeriprodukter i små mængder og smag løbende på maden. Nogle gange skal der ikke så meget til.
  • Afslut med en smule mejeriprodukt med høj fedtprocent for at runde smagen af.
  • Brug syrnede mejeriprodukter (fx yoghurt, kefir) til syre og kompleksitet.
  • Brug rester af mejeriprodukter i bagværk, og hvor det ellers giver mening, for at mindske spild.
  • Riv hårde oste fint, brug osten som finish og tilfør således umami til retten.

Sundhed, klima og dyrevelfærd

Mælk, ost og fløde smager godt. Men er det sundt og bæredygtigt at spise det?

Ifølge De officielle kostråd, der tager hensyn til sundhed og klima, er svaret ja. At spise magre mejeriprodukter i moderate mængder som en del af en varieret kost, er både sundt og bæredygtigt. Og de syge og svækkede, der har brug for ekstra energi, har også godt af smør, fløde og fede oste.

Ser vi på dyrevelfærd for de dyr, der leverer mælken til mejeriprodukterne, så kan du, gennem de valg du træffer som forbruger, være med til at støtte og styrke produktioner med høj dyrevelfærd.

Mælk består først og fremmest af vand (90%). Derudover er der protein (ca. 3,5%), kulhydrat (ca. 4,5-5%) og så fedt i varierende mængder (0,3-3,5%), afhængigt af hvilken type mælk, der er tale om. Undersøgelsen Danskernes Kostvaner 2011-2013 viser, at vi danskere får ca. 24 % af vores daglige indtag af protein fra mejeriprodukter. På den måde er mejeriprodukter en vigtig kilde til protein.

Udover makronæringsstofferne indeholder mælk en række vigtige mineraler og vitaminer. Især er mælk og ost en vigtig kilde til calcium (kalk). Ca. 60% af danskernes daglige indtag af calcium kommer fra mejeriprodukter. Derudover indeholder mejeriprodukter også i særlig grad Vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, fosfor, kalium og jod.

Proteinets kvalitet

En fødevares proteinkvalitet afgøres af sammensætningen af- og især indholdet af essentielle aminosyrer, og af graden af optagelighed i kroppen. Jo højere proteinkvalitet, desto bedre kan kroppen udnytte proteinerne til det, den har behov for. Generelt har animalske fødevarer en højere proteinkvalitet sammenlignet vegetabilske proteinkilder.

Mælk og mejeriprodukter er animalske kilder til protein, og dermed er proteinkvaliteten høj. Det betyder også, at proteiner i mælk og andre mejeriprodukter er lettere at optage i vores kroppe end protein fra planter. Derudover indeholder proteiner fra mejeriprodukter også flere af de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for.

Animalsk protein hjælper derudover kroppen med lettere at kunne bruge proteinet fra planter. Så hvis du spiser proteinholdige grøntsager og bælgfrugter, er det lettere for kroppen at optage proteinet, hvis du spiser lidt mejeriprodukt sammen med.

Det officielle kostråd om mejeriprodukter

Det officielle kostråd til raske voksne, der omhandler mejeriprodukter, lyder:

  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Der er også en håndfuld gode råd til, hvordan du gør i praksis. Det handler om at vælge skummet-, mini eller kærnemælk, gå efter 1,5 % fedt i syrnede mælkeprodukter, vælg ost med 17% fedt (30+) og så skrue ned for fløden. Er du voksen og rask, anbefales det, at du spiser 250 ml mælk og mælkeprodukter om dagen og 20 g ost.

Anbefalede mængder for børn og unge:

  • For 2-3 årige: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g) om dagen.
  • For 4-10 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml) samt ½ skive ost (ca. 10 g) om dagen.
  • For 11-17 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen.

Magre mejeriprodukter - hvorfor og hvordan?

Kostrådene anbefaler de magre typer mejeriprodukter. Når du vælger magre mejeriprodukter frem for federe varianter, får du de vigtige næringsstoffer og samtidig færre kalorier. Du kan godt spise lidt af de federe mejeriprodukter – men kun engang imellem.

Her kan du læse mere om mættet fedt.

Som forbruger kan du blive hjulpet godt på vej ved at kigge efter det grønne nøglehulsmærke, når du handler. Nøglehulsmærket er nemlig en indikator for, at fødevaren indeholder mindre fedt, salt og sukker.

Læs mere om Nøglehulsmærket her

De seneste undersøgelser af danskernes kost fra 2011-2013 viser, at voksne danskere i gennemsnit spiser 304 g mælk og mælkeprodukter dagligt samt 44 g ost. Det er altså en smule mere, end de officielle anbefalinger.

Du kan læse mere om danskernes forbrug af mejeriprodukter her.

Anbefalinger til svækkede og syge

Laver du mad til målgrupper, der er svækkede og syge - fx ældre på plejehjem eller patienter på sygehuse, gælder der andre kostråd. Her gælder det nemlig om at få nok energi og protein i maden, så de syge kan få kræfterne igen.

Til disse målgrupper er mejeriprodukter med høj fedtprocent et godt valg. Fede oste, fløde og smør er rigtig gode kilder til fedt - og oste også til protein. I den situation betyder det mindre, hvilken slags fedt, der bliver brugt i maden.

Mejeriprodukter er et produkt af mælken fra drøvtyggere, der generelt ligger i den høje ende ift. klimabelastning. Det skyldes, at drøvtyggere udleder metangas i forbindelse med deres fordøjelse (i form af bøvser og prutter).

Læs om, hvordan mejerisektoren arbejder på at nedbringe deres CO2 aftryk hos Mejeriforeningen

I Den store klimadatabase kan du slå op, hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder. Drikkemælk udleder ca. 0,5 kg CO2-ækvivalenter (CO2e) pr. kg mælk. Det er stort set det samme som spinat. Hytteost, brie, blåskimmelost og gedeost ligger på 1,6 kg CO2e pr kg, hvilket er næsten det samme som 38% fløde, der ligger på 1,73. Skæreost og mozzarella er højdeliggerne, der ligger på 5,41 kg CO2e pr kg, hvilket er i nærheden af de 5,71 kg CO2e pr. kg, som hakket kyllingekød udleder. Forskellen er dog, at ost sjældent spises i samme mængder som kødet.

Tallene er et gennemsnit for alle typer af samme produkt. Databasen tager nemlig endnu ikke hensyn til, om produkterne kommer fra økologiske landbrug eller ej, og om de kommer fra danske produktioner eller fra udlandet, selvom det kan have stor indflydelse på den samlede belastning.

Se Den store klimadatabase her

Brug mejeriprodukter med omtanke

Der er ingen diskussion om, at en kost med mejeriprodukter udleder mere CO2, end hvis du udelukkende spiser plantebaseret. Men hvis vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger fra De officielle Kostråd, kan en moderat mængde mejeriprodukter sagtens indgå i en planterig og varieret kost.

Dyrevelfærd handler om ordentlige forhold for dyr. Når det kommer til malkekvæg, skal dyrene have ordentlige forhold i hele produktionskæden – altså fra fødsel til slagtning. Og hvad er så ordentlige forhold? Det er der mange meninger om.

Her kan du læse mere om malkekøer og dyrevelfærd hos Mejeriforeningen.

Ligesom med slagtekøer, -grise og -fjerkræ, så er du sikret bedre dyrevelfærd, hvis du vælger økologiske produkter. Fødevarestyrelsens og butikkernes mærkningsordninger for dyrevelfærd er også en mulighed. Her er det dog lidt sværere at afkode graden af dyrevelfærd, der skal til, for at produkterne kan få henholdsvis 1, 2 eller 3 hjerter.

Økologi

Økologi er en pakkeløsning, hvor du både tager hensyn til dyrenes velfærd og naturen omkring produktionen.

Økologiske dyr har mere plads til at bevæge sig på, og de skal have adgang til at komme ud på græs en stor del af året. Kalvene er sammen med deres mor lidt længere tid, end i det konventionelle landbrug, og så må de kun få økologisk foder.

Nogle vælger økologiske mejeriprodukter, fordi de på den måde er med til at skabe bedre forhold for dyrene og samtidig passe på naturen. Andre vælger det, fordi de synes, de økologiske produkter smager bedre.

Læs om Økologisk Landsforenings syn på dyrevelfærd

Dansk økologisk mejeriproduktion

Ifølge tal fra Mejeristatistikken 2024 er 14,4% af alle gårde med mælkeproduktion i Danmark økologiske.

I 2024 producerede danske mejerier:

Drikkemælk: 144.500 tons økologisk drikkemælk, svarende til 34% af hele den danske produktion af drikkemælk.

Smør: 8.700 tons økologisk smør, svarende til 10,5 % af alt smør produceret.

Ost: 13.700 tons økologisk ost, svarende til 2,6% af osteproduktionen.

Du kan læse mere om økologisk mejeriproduktions historie i Danmark hos Mejeriforeningen

WEBINAR: Få indblik i en økologisk malkekos liv

Projektet Kål&KO har i denne video samlet et eksperthold, som giver dig indblik i alt vedrørende en malkekos liv, fodring og velbefindende. Thomas Søgård, landmand, Tastum Jersey, mælkebedrift, andelshaver i Thise Mejeri, Sara Christiansen, Driftsleder Tastum Jersey og Erik Andersen, agronom og kvægrådgiver hos Økologi Rådgivning Danmark taler om alle de strategier og muligheder et mælkelandbrug har for at arbejde med bæredygtighed og klima.

Se webinaret og bliv klogere på:

  • Hvordan græs bliver til mælk
  • Hvordan en kos fordøjelsessystem fungerer
  • Alle de initiativer, som en landmand kan arbejde med for at gøre mejeriproduktionen bedre.

Læs mere om projektet Kål&Ko.

Dyrenes beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse er en interesseorganisation, der taler dyrenes sag. Ifølge dem, er der 5 friheder, som dyrene har ret til. Lever en produktion op til disse fem friheder, kan de benytte mærket Anbefalet af dyrenes beskyttelse på deres produkter.

Læs mere om Dyrenes beskyttelses specifikke krav til de forskellige typer dyr

Læs om de tiltag, som Dyrenes beskyttelse fortsat kæmper for i forhold til de dyr, vi slagter og spiser

de fem friheder

Forskellige mærkningsordninger - hvad er bedst?

Kravene til dyrevelfærd er generelt højest i økologi. Efter økologi kommer Anbefalet af Dyrenes beskyttelse. Fødevarestyrelsens officielle dyrevelfærdsmærke med ingen, et, to eller tre grønne hjerter, stiller ikke lige så høje krav, og det er svært at gennemskue, hvad du får af dyrevelfærd ved de forskellige hjerter. Vil du gå efter den højeste grad af dyrevelfærd, skal du gå efter det røde Ø.

Vigtigste pointer

Ifølge De officielle Kostråd kan mælk og mejeriprodukter indgå i moderate mængder i en sund og varieret kost.

Mejeriprodukter udleder CO2 i varierende mængder. Af mejeriprodukterne udleder drikkemælk mindst CO2 pr. kg, mens ost udleder mest CO2 pr. kg.

Mejeriprodukter bidrager med protein af en god kvalitet og vigtige mikronæringsstoffer som B2-vitamin, B12-vitamin, fosfor og calcium, som er vigtige for menneskekroppen.

Hvis du vil vide mere

Links

Læs meget mere om mejeriprodukter på Mejeriforeningens hjemmeside.

Læs mere om projektet Kål&Ko, som Food organisation of Denmark stor bag med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

Landbrug og Fødevarer står bag hjemmesiden Ernæringsfokus, der udgiver ernæringsfaglige artikler om forskellige emner inden for ernæring og sundhed, herunder mejeriprodukter.

Podcast

Nelly Frees Riggelsen er en stærk stemme for økologiske mejeriprodukter i Danmark. Som salgs- og marketingchef hos Naturmælk har hun været en central figur i at fremme bæredygtige løsninger og økologisk landbrug. Hun har bidraget til at styrke danskernes bevidsthed om økologi gennem initiativer som Økodag, hvor tusindvis af danskere oplever glæden ved køernes forårsdans.