Grøntsager
Grøntsager spiller hovedrollen i køkkenet og giver smag, farve, konsistens og fylde i vores mad.

Der bliver dyrket dejlige grøntsager i Danmark og Europa, og der er fantastiske måder at tilberede dem på, som gør dem til stjerner i måltidet. Der findes grove grøntsager og fine grøntsager – grøntsager der kan spises rå og grøntsager, der skal tilberedes. Med deres vitaminer, mineraler, fibre og umættede fedtsyrer er grøntsager helt uundværlige i en sund kost.
Grønnere mad med flere bælgfrugter er desuden vejen til mere klimavenlig mad. Du kan læse mere om klimavenlig mad i store køkkener her.
Vigtigste pointer:
En grøntsag er ikke bare en grøntsag
Grøntsager består helt overordnet af vand og kulhydrat af forskellig kompleksitet. Det vil sige, er de både indeholder letoptagelige simple kulhydrater samt mere komplekse, svært eller ikke-optagelige kostfibre. Derudover indeholder de mineraler og vitaminer, som er helt nødvendige for vores sundhed.
Læs mere om vigtigheden af at spise grøntsager hos Fødevarestyrelsen
Der findes fine grøntsager, grove grøntsager, mørkegrønne grøntsager, grøntsager der kan spises rå og dem, der skal tilberedes, før du kan spise dem. Grøntsager er en verden af variation, farve og teksturer, der venter på at blive udforsket.
Bælgfrugter er også grøntsager, og Fødevarestyrelsen har en separat anbefaling for dem. Læs mere om bælgfrugter her.
Kom godt i gang med grøntsager
Det mest almindelige, når du arbejder med grøntsager, er enten at servere grøntsagerne rå i stave eller tilberedt med varme, hvor du koger, damper eller bager dem. En anden vej ind i det grønnes rige er at øve sig i kolde tilberedninger af grønne sager. Her gemmer sig nemlig helt nye smage, konsistenser og muligheder.
Kartoflen - danskernes nationalspise
Kartofler tæller ikke med som grøntsager i Fødevarestyrelsens kostråd. Men den fylder meget i danskernes madvaner, og derfor er den med her.
I følge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, spiser hver dansker ca. 40 kilo kartofler om året. Selvom vi i midten af 1800 tallet spiste 3 gange så mange, er 40 kg stadig en del.
Undersøgelser viser, at det især er danskere over 55 år, der spiser kartofler, og at indtaget falder i de yngre aldersgrupper.
Læs mere om undersøgelsen har.
Fordi kartoflen udgør en stor del af et måltid i mange køkkener, er der store kulinariske gevinster at hente ved at vælge de rigtige kartofler til den ønskede ret. Og mulighederne er nærmest uendelige, når tilbehør med kartofler skal tilberedes.