Økologiske og grønne måltidsfællesskaber i kirkeregi

Grønne opskrifter på mad fra hele verden til kirkelige fællesspisninger.

Tacoskaller

Opskrifterne i denne samling tager udgangspunkt i verdens køkkener og spænder fra danske madtraditioner til retter inspireret af blandt andet Mexico og Afrika. Opskrifterne viser, hvor alsidig og spændende grøn mad kan være, og hvordan forskellige råvarer, smage og madtraditioner kan bringes i spil, når der skal laves vegetarisk mad til mange.

Projektet er et samarbejde mellem Grøn Kirke, Plantebaseret Videnscenter og Hello Kitchen med et ønske om at skabe flere bæredygtige måltidsfællesskaber i kirker og kirkelige organisationer.

Læs mere om opskriftsamlingen:

De 10 opskrifter i projektet er udviklet til køkkenansatte, frivillige og andre, der står for madlavningen til diverse fællesspisninger i kirkerne, og er udviklet med henblik på at inspirere til at få flere grønne og økologiske måltider på menuen.

Da de fleste retter kan tilberedes på ca. 1 time, og ikke-køkkenfaglige også skal kunne lave dem, bruges der her og der færdigprodukter såsom bælgfrugter på dåse, færdiglavede falafler osv. i retterne.

Grøn Kirke er et fælleskirkeligt netværk af kirker, kirkegårde, kirkelige organisationer og skoler med kristent værdigrundlag, som spreder sig over hele Danmark.

Netværket er forankret i Danske Kirkers Råd og har både et sekretariat og en arbejdsgruppe, der koordinerer og promoverer Grøn Kirkes arbejde.

Kontakt Grøn Kirke:

E-mail: gronkirke@gronkirke.dk

Tlf.:  93 98 56 52

Plantebaseret Videnscenter er stiftet af Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening i september 2020. Målet er at styrke den faglige specialistviden inden for plantebaseret omstilling, der allerede eksisterer i de to organisationer i dag, foruden at styrke samarbejdet med andre aktører om denne omstilling. Fokus er på forskningsprojekter, undersøgelser, vidensdeling, afprøvning og erfaringsudveksling om alt, hvad der relaterer sig til omstillingen mod flere plantebaserede fødevarer.

Kontakt Plantebaseret Videnscenter:

Jeanne Svalebech, Projektleder

E-mail: jeanne.svalebech@vegetarisk.dk

Tlf.: 8111 92 25

Hello Kitchen er en almennyttig forening, drevet af Mette og Jonas, der arbejder for at styrke madmod, madglæde og maddannelse og skabe meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer og sociale og kulturelle baggrunde.

Maden er omdrejningspunktet, fordi fælles madlavning og fællesspisning kan samle mennesker og skabe nye møder. Hello Kitchen udvikler og gennemfører madkoncepter, workshops og events, hvor mad bliver en vej til læring, fællesskab og nye oplevelser.

Kontakt:

Mette Bøgebjerg Jørgensen, Foreningschef

Mail: mette@hellokitchen.dk
Tel:  27 27 41 14

Jonas Vigkilde, Projektleder

Mail: jonas@hellokitchen.dk
Tel:  + 22 5316 45

Asien, Afrika og Mellemøsten

Syd- og Nordamerika

Europa