Tomatsalsa-relish

Tomater

Sådan gør du

  1. Kom løg, chili, peberfrugt, tomater, ingefær, eddike og sukker i en tykbundet gryde, og lad det hele simre i ca. 25 minutter.
  2. Hak butterbeans groft.
  3. Kom butterbeans i gryden og tilsæt salt.
  4. Kog yderligere 3 minutter.
  5. Kom det hele i et skoldet syltetøjsglas, og kom det på køl.

Gem årstidens guld på glas og i krukke

Salsa og andet sylt er her, vi gemmer årstidens frugter og grøntsager.

Lav salsa af æbler, græskar, blommer eller andet. Det lyder supergodt på menuen, når noget er hjemmelavet, og vores gæster ved, at vi har gjort os umage.

Her har vi desuden tilføjet bælgfrugter, som giver konsistens, proteiner og strækker de dyre tomater, så det også er godt for økonomien.

Udskriv opskrift

Ingredienser

350 g rødløg, fintsnittet
15 g rød chili, fintsnittet
320 g rød peberfrugt i tern
1.3 kg friske tomater i tern
40 g frisk ingefær i skiver
60 g lagereddike
200 g sukker
8 g salt
300 g kogte butterbeans

Portionsstørrelse: 40 g

Næringsindhold

Pr. 100 g E%*
Energi  308 kj
Protein 1,86 g 10 E%
Kulhydrat 14,2 g 84E%
Fedt 0,33 g 5 E%

* E% = Energiprocentfordeling

Målgruppe

Denne opskrift er udviklet efter kostråd til måltider og egner sig til kantiner.

Opskriften er en del af projekt Sunde, klimavenlige opskrifter til professionelle køkkener.