Toast med ost og svampe/linsepostej

Foto: Deborah Ryan

Sådan gør du

  1. Smør halvdelen af brødskiverne med smør og læg ost på.
  2. Smør den anden halvdel af brødskiverne med linsepostej.
  3. Lav en klapsammen og læg sandwicherne på en bageplade.
  4. Smelt smør i en gryde og kom hvedemel i.
  5. Pisk nu melet ud i smørret til al melet er absorberet af smørret.
  6. Kom mælk i lidt ad gangen og piske det ud over god varme. Den skal koge op efter hver sjat.
  7. Rør de kogte, mosede bønner i sovsen og rør grundigt.
  8. Sovsen skal kunne smøres ud på brødet. Så tyk skal den være.
  9. Kog sovsen godt igennem og smelt osten i den.
  10. Smag til med salt og peber og lad den køle lidt ned.
  11. Smør et godt og sundt lag ostecreme oven på toasten og læg dem på bagepapir på en bageplade.
  12. Bag i ovnen ved 220°C i 10 minutter til osten ovenpå gratinerer.
  13. Tænd evt. grill de sidste 4-5 minutter. Hold godt øje med dem.
  14. Skær de færdige toasts over i trekanter og server varme.

Variationsmuligheder

Toasten kan bruges som mellemmåltid eller lun frokostret.

Udskriv opskrift

Mængde

"30 portioner" giver 5 stk. sandwicher, der deles i portioner af ca. 45 g - der bliver ca. 28.

Ingredienser

10 skiver daggammelt franskbrød bagt med bønner eller 10 skiver toastbrød
25 g smør til at smøre brød med
10 skiver ost
300 g linsepostej

Ostecreme

25 g smør
50 g hvedemel
4 dl mælk
200 g mos af kogte fuegobønner
Salt og peber
65 g ost (gerne blandet, morgenost, blå ost, parmesan og hvad der ellers kan gemme sig i køleskabet).

Målgruppe

Denne opskrift er udviklet til småtspisende.

Opskriften er en del af projekt Planterig forplejning til ældre og patienter.