Stegte løg på gulerodsromesco med anissyltede løg, sennepsfrø og karse

Sådan gør du
- Pil løgene og del dem på tværs.
- Steg løgene på kipsteger eller pande med skærefladen nedad, til de er brune og karamelliseret.
- Løgene skal være møre, men stadig have lidt bid, så bag dem evt færdig i ovnen, hvis løgene er meget store.
- Drys med salt og peber.
Gulerodsromesco
- Kom gulerødder, hvidløg, bønner, tomatpure, eddike, paprika og cayenne i en foodprocessor eller stavblender.
- Blend hurtigt, så massen er cremet, men stadig har struktur i bønner og gulerødder.
- Tilsæt olivenolie/kogevand lidt ad gangen.
- Vend hakket persille i romescoen, og smag til med salt og peber og evt flere krydderier eller en smule sukker.
Anretning
- Smør et tykt lag romesco på et stort fad.
- Anret de stegte løg med stegefladen op og drys fadet med syltede løg, sennepsfrø og grov karse.
NB. Er løgene meget store, kan de deles i kvarte.
Ingredienser
2.5 kg mellemstore løg - pillet så de hænger sammen i top og bund - VIGTIGT
Gulerodsromesco
2 kg bagte gulerødder med skræl
10 g hvidløg, hakket
500 g hvide bønner kogt al dente
100 g tomatpure
90 g sherry vineddike
15 g røget paprika
10 g cayennepeber
40 g olivenolie
100 g kogevand fra bønnerne
130 g persille, hakket
8 g salt
3 g friskkværnet peber
Tilbehør
300 g anissyltede zitauerløgbåde
200 g syltede sennepsfrø
100 g grov karse
Portionsstørrelse: 110 g
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 488 kj | |
Protein | 2,79 g | 10 E% |
Kulhydrat | 7,84 g | 31 E% |
Fedt | 7,49 g | 57 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgruppe
Denne opskrift er udviklet efter kostråd til måltider og egner sig til kantiner.
Opskriften er en del af projekt Sunde, klimavenlige opskrifter til professionelle køkkener.