Pasta e fagoli – italiensk bønnesuppe med pasta

Pasta e fagoli
Foto: Stoklund Medieproduktion

Sådan gør du

Bønnesuppe

Dag 1

  1. Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand på køl til dagen efter.

Dag 2

  1. Kassér udblødningsvandet fra bønnerne.
  2. Hak hvidløg. Hak løg. Skær gulerødder og bladselleri i tern ca. 1x1 cm. Bind rosmarin og salvie sammen med garn til et krydderurtebundt.
  3. Sautér grønsager og hvidløg i olie i en gryde i 5-10 min. til det dufter.
  4. Tilsæt tomatpure og rist det af sammen med grøntsagerne i et par min.
  5. Tilsæt de udblødte bønner, vand og krydderurtebundet og rør godt rundt. Tilsæt evt. grønsagsbouillon.
  6. Kog suppen i 1½ time under låg, eller til alt er mørt.
  7. Fjern krydderurtebundet. Tag 1/6 af fyldet fra – (grønsager og bønner). Brug en hulske.
  8. Blend resten af suppen, til den er fin, glat og ensartet i konsistensen. Tilsæt fyldet du har taget fra, varm suppen godt igennem og smag til med salt og cayennepeber så supper prikker let på tungen, uden at være stærk.
  9. Justér nu konsistensen på suppen med vand eller tynd grønsagsbouillon, til suppen har en god cremet suppekonsistens.

Krydderurteolie

  1. Hak rosmarin, salvie og hvidløg groft. Kom det i en gryde med olien og lun det ved middellav varme (omkring 60°C) i 5-10 min. Olien må ikke blive for varm, den skal kun lunes. Sigt olien, og rør olien i suppen.

Lige inden servering

  1. Kog suppehornene møre i letsaltet vand, til de er møre med lidt bid.

Servering

Kom pasta i skåle eller dybe tallerkener og hæld den rygende varme supper over. Servér med brød til.

Tip

Suppen er en typisk egnsret fra Veneto-området i Italien. I den oprindelige version serveres den med små stykker pappardelle (bred båndpasta) som suppefyld. Da båndpasta kan være lidt uhåndterbart at servere i store portioner, er der i opskriften brugt suppehorn. En lille smule pasta som fyld i suppe på bælgfrugter, ophæver på mirakuløs vis bælgfrugtens lidt melede konsistens og giver god mæthed og fylde.

Udskriv opskrift

Bønnesuppe

650 g borlottibønner eller pintobønner
10 g hvidløg
500 g løg
500 g gulerødder
500 g bladselleri
15 g frisk rosmarin
15 g frisk salvie
Olivenolie
350 g koncentreret tomatpure
3.5 l vand
Evt. koncentreret grønsagsbouillon
Salt
Cayennepeber

Krydderurteolie

150 ml olivenolie
15 g frisk rosmarin
15 g frisk salvie
10 g hvidløg

Tilbehør

375 g suppehorn eller andre små pasta
Brød (bag evt. af opskriften på (Brød med hvide bønner)

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.