Orange linsepaté med røget paprika

linsepate

Sådan gør du

OBS: Patéen bør laves dagen i forvejen.

  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  2. Skyl de røde linser med vand i en si og lad dem dryppe af.
  3. Kom gulerødder i en stor gryde sammen med linserne, tomatpuré, vand, paprika, chilipulver og cayennepeber.
  4. Bring gryden i kog under låg. Pas på! Det koger nemt over.
  5. Skru ned for gryden og lad retten simre ved helt svag varme i 20 min. Rør godt rundt undervejs.
  6. Hæld lidt olivenolie på en pande og sautér løg, hvidløg, timian og oregano i 8-10 min.
  7. Når linserne er kogt færdig, rør da godt rundt i gryden, så linserne bliver most.
  8. Bland løg og citronsaft i linseblandingen og smag til med salt og peber.
  9. Rør herefter raspen i, men gem lidt til formen.
  10. Smør en brødform med olie og drys siderne med rasp.
  11. Kom linsemassen i og fyld formen halvt op. Pres massen lidt ned i formen og glat overfalden ud med en ske.
  12. Bag linsepatéen i den forvarmede ovn i ca. 25 min. Lad patéen køle af og sæt den på køl.
  13. Dagen efter vendes patéen ud og skæres i skiver.
Udskriv opskrift

Ingredienser

50 g kogte røde linser
20 g gulerødder, revne
35 g løg, hakket
1 g hvidløg, finthakket/presset
10 g tomatpuré
70 g vand
10 g rasp
5 g olivenolie
3 g citronsaft
2 g timian, tørret
2 g oregano, tørret
5 g paprika
1 g chilipulver
1 g cayennepeber
salt og peber

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet børn i daginstitutioner.

Opskriften er en del af projekt Grønnere mad til børn i daginstitutioner.