Naan med Nigellafrø

Sådan gør du
- Bland yoghurt og gær grundigt.
- Tilsæt mel, salt og sukker, og ælt 2 minutter ved lav hastighed.
- Ælt ved høj hastighed til dejen slipper skålen.
- Tilsæt olie, og ælt igen ved høj hastighed ca. 10 minutter.
- Lad dejen hvile ca 10 minutter.
- Tril bollerne a 110g til dråbeform og rul dem ud på udruller eller med en kagerulle til 3mm tykkelse.
- Pensl eller sprøjt med yoghurt og drys med nigellafrø eller andet.
- Lad hvile en time ved stuetemperatur ELLER sæt på køl natten over og lad hvile en time før bagning.
- Bag ved 190 grader i ca. 12 minutter. Lys afbagning, blød skorpe og krumme.
Dej
300 g yoghurt naturel
30 g gær
600 g hvedemel
10 g sukker
10 g salt
150 g rapsolie
1 drys Nigellafrø evt.
10 portioner bliver til 20 stk.
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 1371 kj | |
Protein | 6,783 g | 8 E% |
Kulhydrat | 40,39 g | 50 E% |
Fedt | 14,94 g | 40 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgrupper
Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.