Misobagt blomkål med sushi-perlebyg og agurkesalat med sesam og tang

Sådan gør du
Misobagt blomkål
- Læg hele blomkål på bageplader med bagepapir, og pensl dem ganske let med olie.
- Bag kålene ca. 35 min. ved 180°C.
- Hak hvidløg fint.
- Pisk hvidløg sammen med miso, olie og vand i en skål.
- Tag blomkålen ud af ovnen efter 35 min., og pensl dem med et tykt lag misomarinade.
- Bag blomkål i yderligere 5-10 min.
Sushi-perlebyg
- Kog perlebyggen mør i letsaltet vand.
- Lun eddiken op under omrøring med sukker og salt, uden at det koger - bare til sukker og salt lige akkurat er opløst.
- Lad marinaden køle af.
- Hæld de færdigkogte perlebyg op en stor skål, og lad dem køle lidt af.
- Vend marinaden grundigt sammen med risene. Brug fx en dejskraber til at vende risene rundt og lav ’skærebevægelser’ i risene, mens marinaden fordeles og perlebyggen løbende bliver sammenhængende og mærkes let seje.
- Dæk perlebyggen med et fugtigt klæde indtil servering. De må gerne køle lidt af, men kom dem ikke i køleskabet.
Agurkesalat
- Skær agurker i japansnittet (se tip).
- Rør olie og limesaft sammen i en skål, og vend agurkerne i dressingen.
- Smag til med salt og peber.
- Knus notitangen med hænderne eller klip dem fint ud i korte strimler.
- Drys sesamfrø og tang over salaten ved servering.
- Servér misobagt blomkål med en stor ske eller kniv, til at dele dem i mindre stykker. Servér med sushi-perlebyg og agurkesalat.
Tip
Japan-snittet – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af runde grøntsager. Skær spidsen af agurken i et 45 grader skråt snit 2-3 cm langt. Rul agurken en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Søg evt. på Youtube og se hvordan.
Bagt blomkål
3 kg blomkål (hele)
olivenolie
Misomarinade
5 g hvidløg
150 g mørk miso
50 ml limesaft
30 ml olivenolie
100 ml vand
Sushi-perlebyg
700 g perlebyg eller perlespelt
10 g salt
185 ml riseddike (eller æbleeddike)
85 g sukker
Agurkesalat
1.3 kg agurker
50 ml olie (oliven eller neutral)
50 ml limesaft
salt og peber
25 g ristede sesamfrø
10 g noritang
Målgruppe
Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.