Mexibønnefars

Sådan gør du
Dagen før:
- Udblød de sorte bønner i rigeligt koldt vand i minimum 10 timer – gerne natten over, på køl.
På dagen:
- Hæld vandet fra de udblødte bønner, og kog dem i friskt vand, til de er helt møre.
- Hæld vandet fra bønnerne. Huks at gemme det - det kan bruges i saucer og brød.
- Mos de kogte sorte bønner med en stamper, kartoffelmoser eller et piskeris.
- Hak løg, hvidløg og chili.
- Skræl og riv de søde kartofler.
- Rør grøntsagerne sammen med bønnemosen.
- Rist de hele krydderier på en varm tør pande.
- Knus de ristede krydderier i en morter eller krydderikværn.
- Bland krydderier, kikærtemel og salt i bønnefarsen.
- Lad farsen trække og sætte sig i cirka 15 min.
- Form farsen til bøffer, deller eller boller, og steg dem sprøde i olie.
Ingredienser
75 g tørrede sorte bønner
250 g løg
10 g hvidløg
25 g chili - juster efter styrke
750 g søde kartofler
30 g spidskommen
5 g korianderfrø
6 g røget paprika
70 g kikærtemel
25 g salt
Målgruppe
Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.