Marcipanstykker med appelsin og abrikos

marcipanstykker

Sådan gør du

  1. Kør marcipan og flormelis i en røremaskine og ælt det, til det er blandet og ensartet.
  2. Blend de kogte ingridærter til en fin, ensartet puré på foodprocessor.
  3. Kom ingridærtepurén i røremaskinen og bland godt.
  4. Tilsæt æggehvider lidt ad gangen, og kør langsomt til massen er ensartet.
  5. Tilsæt finthakket tørret abrikos og appelsin pulp (alternativt revet appelsinskal).
  6. Vej stykker af på 35 g.
  7. Vend kransekagerne i flormelis, og tag dem med hænderne på bageplade med bagepapir.
  8. Tryk kagerne, så de bliver spidse.
  9. Bag kagerne ved 190 grader i 8-10 minutter.
  10. Lad kagerne køle af.
  11. Sæt evt. på frost

Marcipanstykker med forskellige smag

Du kan variere marcipanstykkerne med forskellige smage. Prøv fx et udskifte appelsinpulp og abrikos med kombinationerne:

  • Rabarber/ingefær
  • Citron /sesam
  • Ibiskus og kardemomme
Udskriv opskrift

Ingredienser

500 g marcipan
140 g flormelis
250 g kogte ingridærter
60 g æggehvider
50 g hakket tørret abrikos
50 g appelsin-pulp*
65 g florsukker til at rulle i

*Appelsinpulp laves ved, at du koger hele skyllede økologiske appelsiner i en times tid, og så blender det. Det kan bruges som smagsgiver i alle slags retter.

Målgrupper

Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.