Laurbærkartofler i salat med sennep, bønner og radiser

Laurbærkartofler i salat i skål

Sådan gør du

  1. Kog vandet op med salt, sukker, laurbær og peber.
  2. Tilsæt kartoflerne, og kog i 5 minutter, til de er halvt færdige, og lad kartoflerne køle af i kogelagen.
  3. Blend sennep, eddike, hvidløg, salt og olie til en cremet sennepsdressing, og bland det med de hvide bønner.
  4. Lad bønnerne trække et par timer eller natten over.
  5. Skær de kolde kartofler i små tern 2x2 cm, og vend med de marinerede bønner.
  6. Tilsæt rigeligt purløg og radiseskiver, og vend det hele med friskkværnet peber.
  7. Smag til med salt, og pynt af med mere purløg og radise.
Udskriv opskrift

Ingredienser

1 kg små kartofler uden skræl
2 l vand til kogning
20 g salt
20 g sukker
3 stk laurbærblade
2 g hele peberkorn
50 g dijonsennep
25 g æbleedikke
2 g hvidløg
5 g salt
125 g mild raps- eller olivenolie
400 g små hvide bønner, kogte
20 g purløg, finthakket
200 g radiser i skiver
2 g friskkværnet peber

Næringsindhold

Pr. 100 g E%*
Energi 588 kj
Protein 2,576 g 7 E%
Kulhydrat 14,32 g 41 E%
Fedt 7,701 g 48 E%

* E% = Energiprocentfordeling

Målgrupper

Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.