Lasagne

Foto: Rishi / HappyLiving.dk

Sådan gør du

Ærteprotein

  1. Opløs grønsagsbouillonen i 2 dl kogende vand.
  2. Rør tomatpuréen ud i bouillonen.
  3. Spæd til med 2 dl koldt vand.
  4. Vend ærteproteinet i blandingen, og lad det trække mindst 2 min.

Linsesauce

  1. Skær champignoner i skiver.
  2. Skær løg, gulerødder og bladselleri i små tern, eller kør dem i foodprocessor til de er findelt, men ikke helt mosede ud.
  3. Skær soltørrede tomater i små tern.
  4. Hak hvidløg fint eller pres/riv dem.
  5. Rist champignoner i olie, til de er smukt brune på alle sider.
  6. Sautér løg, gulerødder og bladselleri i olivenolie 5-10 min. i en gryde, til de dufter, uden at de tager for meget farve.
  7. Sigt den udblødte ærteprotein, og gem væsken. Sautér ærteprotein med grøntsagerne i gryden i 3-4 min.
  8. Kom udblødningsvæsken fra ærteprotein i gryden, samt champignoner, linser, soltørrede tomater, blendede tomater, rødvin, grønsagsbouillon, oregano, timian og laurbærblade.
  9. Kog op, skru ned og lad saucen simre i 20-30 min.
  10. Rør af og til og spæd til med vand, hvis saucen er for tyk, den skal være lidt tynd til lasagne, så pastapladerne har væske at suger til.
  11. Smag grundigt til med salt, peber og evt. lidt balsamico og lidt gærflager. Evt. også mere oregano eller timian.

Mornaysauce

  1. Smelt smørret i en gryde og bag melet af i smørret til det samler sig.
  2. Spæd til med mælken til en glat og ensartet sauce.
  3. Kog op under omrøring og lad saucen simre i ca. 5 min.
  4. Tilsæt ost og smag til med salt, peber og fintrevet muskatnød.

Lasagne

  1. Kom lidt linsesauce i bunden af fade, læg lasagneplader herpå, derpå et tyndt lag linsesauce, så mornaysauce, lasagneplader osv.
  2. Slut af med mornaysauce på toppen.
  3. Bag lasagnen til pastapladerne er møre, ca. 1 time ved 150°.
  4. Skru evt. varmen op til sidst, hvis du synes, toppen skal være mere brun.

Om ærteprotein

Ærteproteinet sælges også som ’ærtekød’, ’ærtegranulat’ mm. Brug den mindste type, du kan finde, som går under navne som fx ’mini mince’, granulat, o lign. Kig fx efter opblødningstiden som kun er mellem 2-4 min. på de mindste typer.

Udskriv opskrift

Ærteprotein

100 g ærteprotein
10 g grøntsagsboillon (pulver eller pasta)
50 g tomatpuré
400 ml vand
250 g champignon

Linsesauce

200 g løg
200 g gulerødder
200 g bladselleri
200 g kogte linser, fx Anicia-, Beluga- eller Puylinser
25 g soltørrede tomater
6 g hvidløg
olivenolie
1 kg blendede dåsetomater
100 ml rødvin
400 ml grønsagsbouillon eller kogelage fra bælgfrugfter
5 g tørret oregano
5 g timian
2 stk laurbærblade
salt og peber
evt. balsamico
evt. gærflager

Mornaysauce

75 g hvedemel
120 g smør
3 l mælk
300 g kraftig ost, fx vesterhavsost, høost eller lignende
salt og peber
fintrevet muskatnød
1 kg lasagneplader

Tilbehør

En god stor portion salat

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.