ITALIEN: Græskarlasagne

Græskarlasagne
Foto: Kasper Hornbæk

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 180 °C varmluft.
  2. Skyl græskarret, fjern kernerne og skær det i små tern.
  3. Hak løg og hvidløg fint.
  4. Skræl gulerødder, og skær dem i små tern
  5. Varm olien op i en stor gryde og svits løg og hvidløg.
  6. Tilsæt græskar og gulerødder og steg i ca. 10 minutter.
  7. Hæld fløden ved og lad det simre, til græskarret er mørt.
  8. Mos fyldet let.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Bland burrataosten med det revne parmesan. Gem lidt parmesan til at drysse over til sidst.
  11. Find et stort fad frem og læg lasagnen i lag med græskarfyld, mornaysauce, burrataost med parmesan og lasagneplader.
  12. Drys til sidst med parmesanost.
  13. Bag lasagnen i ca. 35 minutter.
  14. Fordel pistacienødder over lasagnen lige inden servering.

Tip

Servér med en sprød grøn salat.

Udskriv opskrift

0.5 kg friske lasagneplader
1.2 kg hokkaidogræskar
0.45 kg gulerødder
0.3 kg løg
20 g hvidløg
0.4 dl olivenolie
0.4 l madlavningsfløde
0.1 kg revet parmesan
0.5 kg burrata eller mozzarella
0.5 kg mornaysauce
75 g hakkede pistacienødder
Salt og peber

Tilberedningstid:
ca. 1 time og 15 minutter

Målgruppe

Denne opskrift er udviklet med et ønske om at skabe flere bæredygtige måltidsfællesskaber i kirker og kirkelige organisationer.

Den er altså til raske voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Økologiske og grønne måltidsfællesskaber i kirkeregi