Hvid sovs

Sådan gør du
Lys roux
- Smelt smørret i en gryde, og bland det grundigt med melet.
- Kom blandingen i en gastrobakke, og bag i ovnen ved 140 grader i 2 timer.
- Opbevar rouxen på køl. Den kan holde sig en uges tid.
Hvid sovs
- Kom blomkål, selleri, løg og hvidløg i en gryde og tilsæt mælken.
- Mælken skal bruges senere, så pas på, gryden ikke brænder på i siderne, når mælken koger op.
- Kog/damp grønsagerne under låg, til de er møre, og en gaffel nemt glider igennem.
- Hæld mælken fra, og jævn 500g mælk med 40g lys roux.
- Blend grønsagerne helt glat. Tilsæt den jævnede mælkesovs undervejs, til det bliver en glat mos.
- Husk, der kommer fløde i senere.
- Smag mosen til med sellerisalt, muskat, eddike, citron, salt og peber.
- Tilsæt til sidst fløden, og giv saucen et hurtigt opkog.
- Smag til med f.eks. hakket persille, sennep, karry eller kapers afhængigt af, hvad saucen skal bruges til.
OBS: Mads bruger flækkede ingridærter i videoen i stedet for limabønner, som der står i opskriften. Begge dele kan bruges.
Lys Roux
500 g smør
1 kg fint hvedemel
Hvid sovs
500 g blomkål i store stykker
250 g knoldselleri tern 5x5 cm
70 g løg i store tern
10 g hvidløg, hel
250 g limabønner, kogt møre
750 g letmælk
200 g lys roux
2 g sellerisalt
0.5 g muskatnød, revet
10 g æblecidereddike
20 g citronsaft
8 g salt
1 g friskkværnet peber
200 g piskefløde
10 portioner = ca. 2 kg sovs.
Næringsindhold
Pr. 100 g | E%* | |
---|---|---|
Energi | 473 kj | |
Protein | 3,248 g | 12 E% |
Kulhydrat | 9,42 g | 34 E% |
Fedt | 6,5 g | 51 E% |
* E% = Energiprocentfordeling
Målgrupper
Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.