Hønsesalat med bagte hvide rødder og merian

Hønsesalat

Sådan gør du

  1. Pluk hønsekød i ønsket størrelse.
  2. Skær bagt pastinak, persillerod og fennikel i tern 1x1 cm.
  3. Kør bønnerne på foodprocessor eller kødhakker til grov, smuldret konsistens.
  4. Pluk merian fra stilk, og hak det fint.
  5. Bland hakkede bønner, merian, pastinak, persillerod og fennikel.
  6. Bland mayonnaise, yoghurt, grov sennep, salt, peber sammen til en dressing.
  7. Fordel dressing over hønsekødet. Pas på, at kødet ikke trevler, og vend forsigtigt bønneblanding, dressing og kylling.
  8. Lad salaten stå nogle minutter, og smag så til igen med evt mere salt, peber eller andet.
  9. Server med en sprød kålsalat og rugbrød.

Skjulte bælgfrugter i pålægssalater

Pålægssalater er gode retter til ”skjulte” bælgfrugter. De er fyldt med cremethed, konsistenser og smage, og vores gæster er trygge ved æggesalat, russisk salat og som her, hønsesalat.

Tænk i bælgfrugter, der passer i farve til salaten og vær kritisk i tilberedning af bælgfrugterne, så det ikke bliver melede, tørre elementer i salaten, men i stedet tilfører små, spændende konsistenser, som oplevelsen af hakkede nødder eller små kødstykker.

OBS: Mads bruger ingridærter i videoen i stedet for hvide bønner, som der står i opskriften. Begge dele kan bruges.

Udskriv opskrift

Ingredienser

1.4 kg hønsekød plukket (gerne lår)
540 g bagt persillerod i tern 1x1 cm
540 g bagt pastinak i tern 1x1 cm
540 g frisk fennikel i tern 1x1 cm
540 g kogte hvide bønner
25 g frisk merian eller estragon
440 g mayonnaise
350 g yoghurt 10%
160 g grov sennep
25 g salt
15 g peber
50 skiver rugbrød a 50 g

Portionsstørrelse: 90 g + 50 g rugbrød

Næringsindhold

Pr. 100 g E%*
Energi 756 kj
Protein 9,11 g 21 E%
Kulhydrat 17 g 43 E%
Fedt 7,37 g 36 E%

* E% = Energiprocentfordeling

Målgruppe

Denne opskrift er udviklet efter kostråd til måltider og egner sig til kantiner.

Opskriften er en del af projekt Sunde, klimavenlige opskrifter til professionelle køkkener.