Fennikelsalat med appelsinmarinerede bønner og salte gulerødder

Fennikelsalat i skål

Sådan gør du

Salte gulerødder

  1. Kog vandet op, og opløs saltet heri.
  2. Afkøl saltlagen.
  3. Hæld saltlagen over gulerodsternene, så det dækker helt.
  4. Lad grønsagerne salte 24 timer.

Fennikelsalat

  1. Steg appelsinerne på en tør pande eller grill, så de karamelliserer og skallen mørner.
  2. Hak appelsinerne fint, og bland med olie.
  3. Bland appelsinolien med gulerødder, de kogte bønner, salt og eddike.
  4. Lad blandingen marinere nogle timer eller til næste dag.
  5. Snit fennikel fint, og bland straks med de appelsinmarinerede bønner.
  6. Er der ikke grøn top på fenniklen, så tilsæt hakket dild.
  7. Vend salaten sammen, og lad trække 10-15 minutter.
  8. Vend salaten igen.
  9. Smag til med salt og eddike og server.

OBS: Mads bruger ingridærter i videoen i stedet for hvide bønner, som der står i opskriften. Begge dele kan bruges.

Udskriv opskrift

Salte gulerødder

10 g salt
200 g vand
200 g gulerødder i tern 1x1 cm

Fennikelsalat

100 g appelsin i skiver
50 g olivenolie
200 g hvide bønner, kogt
4 g salt
20 g æbleeddike
500 g fennikel med top i skiver 0,3 cm

Hvis ingen top på fennikel, brug 20 g finthakket dild

Næringsindhold

Pr. 100 g E%*
Energi 583 kj
Protein 4,749 g 14 E%
Kulhydrat 15,86 g 46 E%
Fedt 5,261 g 33 E%

* E% = Energiprocentfordeling

Målgrupper

Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.