Om metodikogsmag.dk

Med Metodikogsmag.dk ønsker vi gennem vidensformidling og inspiration at hjælpe professionelle køkkener med at få styr på metodikken og den gode smag, når de tilbereder mad til mange.

Metodikogsmag.dk er for dig, der arbejder i et storkøkken eller et institutionskøkken, der tilbereder mad til mange af høj kulinarisk kvalitet – helt fra bunden.

Metodikogsmag.dk er også et brugbart redskab i undervisningen på erhvervsskoler og professionshøjskoler i fag inden for mad, tilberedning og sensorik. Er du elev, studerende eller underviser, er metodikogsmag.dk også til dig.

Kontakt

Vi er hele tiden på udkig efter mulige samarbejdspartnere med mad til mange på hjerte, der har lyst til at dele deres viden og ekspertise med os. og. På den måde kan metodikogsmag.dk fortsat være et godt reklamefrit sted at hente ny viden og inspiration for professionelle køkkener, der har fokus på godt håndværk, høj kulinarisk kvalitet, bæredygtighed og mad fra bunden.

For spørgsmål, forslag eller ønsker om samarbejde kontakt:

Caroline Boutrup
Caroline.boutrup@live.dk
40768613

Historien bag metodikogsmag.dk

Metodikogsmag.dk startede som et lokalt projekt i Centralkøkkenet på Glostrup Hospital, hvor Smagsdanner Claus Angelo underviste det køkkenfaglige personale i tilsmagning og metodikker for at højne den kulinariske kvalitet af maden og øge medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed. Alle de oprindelige faglige tekster stammer således fra Claus.

Siden hen er metodikogsmag.dk blevet til en uafhængig vidensportal, der er drevet af de midler og projekter, der løbende kommer til. Fokus er med årene blevet grønnere og nyt indhold om især brug af bælgfrugter og økologi er kommet til.