Økologisk fremtidsværksted

Hvordan kan økologien styrkes i alle led af værdikæden? Det var vi spurgt en indkøber, en grossist, en køkkenleder og to CSRmedarbejdere om.

I nedenstående oplæg gennemgår Økokonsulenten Gitte Breum de vigtigste pointer fra interviews med de fire aktører:

Vigtigste pointer fra de fire interviews:

Data – Vi mangler en fælles beregningsmetode for CO2 – og for økologi, biodiversitet osv. Vi savner opdaterede retningslinjer for, hvordan vi balancerer ernæring og bæredygtighed. Og så skal der være bedre og lettere tilgængelig information om økologi og CO2.

Viden og kompetencer – Der skal kompetenceudvikles i alle led af værdikæden, og viden skal formidles til alle målgrupper. Der er mange fakta og myter om økologi og klima, der skal afklares. Og så er ny viden gennem oplevelser en metode, der kan flytte adfærd.

Dialog og samarbejde – Der skal være tættere samarbejde mellem store og små køkkener og mellem grossister, indkøbere og køkkener. Vi savner fælles mål på tværs af værdikæden. Økologi skal kædes sammen med andre bæredygtighedsmål såsom klima.

Udbud og efterspørgsel – SKI skal tage ansvar og fremme økologiske og klimavenlige indkøb. Måske skal alle basisvarer i fremtiden være økologiske? Økologiske varer skal have en høj kvalitet til en billigere pris. Den danske sæson skal forlænges ved at tage flere sorter i brug.

Politik – Skal der være afgifter på de mest klimabelastende fødevarer? Hvordan passer det regenerative landbrug ind i økologien? Er det regenerative landbrug næste skridt og en del af fremtidens løsning? Mad og måltidsstrategier skal indeholde bæredygtighed og økologi.

Hent oplægget: Økologisk Fremtidsværksted for ØKO-mestre her

Resume

  • Gitte Breum fremlægger i dette oplæg de vigtigste resultater fra fire kvalitative interviews med CSR-ansvarlige, grossister, køkkenchefer og andre fagpersoner. Formålet er at finde ud af, hvordan økologiske initiativer kan målrettes bedre. Et gennemgående tema er vigtigheden af at skille fakta fra myter om økologi, og hvordan man formidler denne viden til forskellige målgrupper, såsom hospitaler og ældrepleje.

  • Hun understreger behovet for kompetenceudvikling hos små producenter, når de handler med større aktører, som grossister. Det kræver en struktureret samarbejdsmodel på tværs af værdikæden, så storkøkkenerne kan støtte mindre køkkener i deres overgang til at opnå økologiske bronzemærker. Desuden nævner hun, at der er potentiale i at udvide sæsonerne for danske råvarer ved at arbejde med senere og bredere sorter.

  • Politisk set er regenerative landbrug et fokusområde, der kan blive en del af fremtidens løsninger. Der er et behov for mere viden om disse metoder. Klimaet står øverst på dagsordenen, og selvom økologien ikke nødvendigvis er den primære drivkraft, er den essentiel for at nå klimamålene.