Dild

Dild – en national krydderurt?

Dild er en form for national krydderurt, idet den ikke bruges særlig mange andre steder end i Skandinavien. For heroppe nordpå gav det mening at bruge dild i større mængder. Tænk på alle de retter, vi sætter til livs heroppe nordpå med fisk og skaldyr og dild oven på. Og netop råvarer med begrænset holdbarhed har haft god brug for at bliver overdøvet af dild.

Smag og aroma

Dild har en friskhed og kant – er på en gang en bullerbasse og grå eminence – aromaerne er en blanding af selleri, kommen, lidt anis og smag af bitterhed og en anelse citrus.

Sådan bruger du dild

Dild forstyrrer i maden og bruges derfor bedst som drys i det salte køkken for at give aromakompleksitet. Det kan være til smagsmæssigt sarte og knap så smagsintensive og cremede retter med let umami-smag, fx linsesuppe og magre/moderat fede retter med lyse kød- og fiskestykker. Eller i retter, hvor søde smage er i spil, som fx sødmefyldte grøntsager og fisk- og skaldyrsretter med røgaromaer.

Dild dæmper oplevelsen af kraftige røgaromaer og kan godt forstyrrer, hvis du bruger for meget af den. Den fungerer bedst alene. Skal den sammen med andre, skal de helst være i familie, som fx krondild og fennikel.

Skal dilden i noget, skal det være en mælkedressing.