Kød set med ernæringsbriller
Hvor meget kød bør du spise?
DTU har undersøgt danskernes kostvaner og fundet frem til, at kvinder i gennemsnit spiser 103 gram kød om dagen, mens mænd spiser 166 gram.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du:
- Vælger kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt.
- Spiser højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg.
- Vælger fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.
- Varierer måden, du tilbereder dit kød på. Det kan fx koges, grilles eller steges.
- Ikke steger eller griller dit kød, til skorpen er mørk.
- Går efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter.
