Bagning
At bage hele grøntsager i ovnen er, som det også lyder, nemt. Du kan nå alt muligt andet, mens du laver mad.
Når du bager grøntsager, sker en fordampning af vandet fra grøntsagen under bagningen. Det betyder, at både sødmen og en eventuel fedme koncentreres.
Ovntemperaturen kan du indstille efter, hvor meget tid du har. Det bedste resultat kommer ved middel varme, omkring 150-160 grader, men du kan også bage grøntsager ved 200 grader. Det betyder slet ikke så meget med grøntsager, som det gør med for eksempel fisk.
Bages hele eller i mindre stykker
Grove grøntsager egner sig bedst til ovnbagning. Du kan enten skære grøntsagerne i både, ligesom bådkartofler, eller bage dem hele for sig selv eller i salt. Her skal du blot skrabe indmaden ud, når de er bagt færdige. Til det kan du for eksempel bruge kartofler, selleri, rødbeder og græskar. Grøntsagers indmad smager mere intenst ved bagning.
Mos lavet af bagte kartofler bliver desuden mere fast i strukturen, end når der bruges kogte kartofler.
Bagte peberfrugter er basis i mange moler, som betyder sovs. Med eller uden skind, faktisk. Bagte peberfrugter blendes, men farverne holdes adskilt – lav rød, gul og grøn for sig og suppler de enkelte moler med andre grøntsager i disse farver.