Aromatiserede olier
Aromatiserede olier er olier, som har fået tilført aroma, eksempelvis med krydderurter, hvidløg, chili, trøffel mm.
Generelt egner disse olier sig primært som smagsgivere i dressinger eller retter og ikke til opvarmning.
Udvalget af olier med forskellige aromaer er stort og vil kunne påvirke din dressing med mange forskellige smage, fx avokadoolie, sesamolie, ristet sesamolie, hvidløgsolie, trøffelolie og citronolie, bare for at nævne nogle få.
Olier med smag kan du også sagtens og nemt lave selv, simpelthen ved at blende en passende mængde blancherede krydderurter med en egnet olie.
Med helt almindelige smage som for eksempel hvidløg kan du gøre det nemt for dig selv ved bare at tilsætte hvidløg til din ret sammen med den neutrale olie. Her behøver du altså ikke en særlig olie, der smager af hvidløg. Er der omvendt tale om særlige smage som for eksempel trøffel, giver det fint mening at bruge olier med trøffelaromaer, fordi trøffel er dyrt, hvis de skal i eller på retten som hele stykker.