Kikærtecurry med svampe, spinat og friske ærter

kikærtecurry
Fotograf: Chris Tonnesen

Sådan gør du

  1. Skær squash i tern.
  2. Skær svampene i mundrette stykker.
  3. Pluk krydderurterne let.
  4. Snit løg og hvidløg fint, og steg dem klare i olie ved middel varme.
  5. Tilsæt karry og kikærterne.
  6. Steg i yderligere 5 min.
  7. Tilsæt tomaterne, og lad dem stege med i 10 min.
  8. Rør majsstivelsen ud i vand, rør jævningen i retten og kog op under omrøring.
  9. Tilsæt squash, og kog i yderligere 5 min.
  10. Steg svampene gyldne i olie og krydr med salt og peber.
  11. Vend de friske grønne ærter, svampe og spinat i curryen lige inden servering, og smag til med salt og peber.
  12. Servér retten i dybe tallerkener og top med friske krydderurter.

Serveringsforslag

Servér gerne retten med brød eller kogte ris, quinoa eller korn eller flækærtefladbrød.

Tip

Egen karryblanding kan laves med 2 tsk. af hver af følgende krydderier: paprika, spidskommen, allehånde, kanel, koriander, nellike, chilipeber, kardemomme, fennikel, muskat og bukkehorn.

Udskriv opskrift

Ingredienser

250 g squash
625 g blandede svampe fx champignon, østershatte, kejserhatte eller andet
50 g friske krydderurter fx koriander, karse, persille, timian eller andet
250 g løg
10 g hvidløg
olivenolie
25 g karry - se evt. tip
750 g kogte kikærter
625 g hakkede tomater
15 g majsstivelse
250 g grønne ærter (friske eller frosne)
250 g spinat
salt og peber

Målgruppe

Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.